Ugens klumme: En kort bytur – og den første cykel

Ugens klumme: En kort bytur – og den første cykel

10. august 2013 - kl. 5:18 - af

25. april 1964. Søren fylder 7 år i dag, og det ligger lige som i luften, at der skal ske noget særligt.

Der var ganske vist ikke nogen gave her til morgen, men både mor og far smiler så underligt og indforstået til hinanden. Så tager Svend Sulbæk initiativet: Vil du med en tur ned i byen? Den er Søren selvfølgelig med på, og de begiver sig på Aalborgvejs nordside ned mod byen, hvor de hurtigt kommer til ”Marens Gård” og til BP tanken, hvor en lille gul Lloyd er ved at blive fyldt op med benzin. Bag BP tanken er der en bilkirkegård, hvor Søren og kammeraterne holder af at lege i de rustne bilvrag og blandt olietønderne og stablerne af gamle dæk.

Det næste de kommer til, er Kaalund Poulsens ishus, hvor fru Poulsen – der efter datidens forhold er en ualmindelig stor dame – sidder bag disken, og manden står udenfor med sin uundværlige cigar i mundvigen. Svend hilser på Kaalund, der driver en lille forretning, der bl.a. udlejer brugte biler. Han udlejer også vaskemaskiner, som enten leveres på adressen eller som kan afhentes på en specialbygget trækvogn. Det er de færreste almindelige familier, der på dette tidspunkt selv ejer sådan en – heller ikke familien i Aalborgvej 53, så Svend benytter lejligheden til at bestille en maskine til Elses storvask til afhentning i næste uge.

Men de haster hurtigt videre, og kommer til Købmand Kraglund, der driver sin forretning der hvor Ulldallsvej løber ud i Aalborgvej. På det modsatte hjørne er der også købmandsforretning, ejet af den lidt spøjse Johansen, men der handler familien Jensen kun sjældent.

Svend har lige fået løn, så de skal lige ind og betale købmandsregningen. Tallene har Svend på forhånd regnet efter i den røde købmandsbog, som Else har fået skrevet i for sine indkøb i den forløbne måneds tid. Pengene er derfor aftalte på forhånd, og den flinke Kraglund giver Svend en cigar med mavebælte – og en slikkepind til Søren. Turen fortsætter forbi Lilkærs kiosk og bager Arentsen – der nok har byens bedste brød på den tid – og ned ad Aalborgvejs bakke. En lugt af mødding fra ”Frisernes” gård strømmer dem i møde. Hver dag plejer Poul Friis at trække sine køer fra marken og nedad Sæbygårdvej til Agerledet, hvor de skal malkes i den faldefærdige lade. Poul Friis er en stor mand med et viltert hvidt skæg, hvori Søren engang observerede det meste af at spejlæg, som Poul nok havde tabt og ikke kunnet finde igen efter sin frokost!

Da de kommer ned til bunden af bakken, passeres det nedlagte banespor. Der går stadig tog til Sæby fra Aalborg, men for et par år siden blev forlængelsen til Frederikshavn nedlagt, og Sæbybanen stoppes nu af en solid bom, der støder op til Aalborgvej fra sydsiden.

De går over på højre side af vejen med kurs mod Grønnegade og forbi Annas Foto, hvor de hilser på den flinke Hr. Caspersen med den fascinerende store næse. Han går og fejer udenfor butikken, hvor der i vinduet er udstillet de nyeste fotoapparater og en række sort/hvide fotos af nogle af byens borgere – bare for at vise kunderne hvad den nye teknik formår.

”Vi skal lige ned til Schmidt og have en fisk med hjem”, fortæller Svend henkastet. Det kan da ikke bare være det, vi skal ned i byen efter? tænker Søren, men siger ingenting. Han ved udmærket godt, at hans far kan være en slem drillepind når det stikker ham, så han gemmer garanteret på en hemmelighed, der ikke skal afsløres endnu. Så drengen må fortsat forsøge at styre sin utålmodige nysgerrighed.

Fiskehandler Schmidt går rundt i sin butik – blandt vandslanger og spande med is – med støvler og et stort hvidt gummiforklæde på. Svend har tidligere købt fisk hos Fenger Eriksen, der solgte fisk fra en vogn han kørte rundt med i Sæbys gader, og som nu driver fiskeforretning i Algade. Konkurrenten Schmidt har imidlertid forretning her midt i Grønnegade overfor Henry Lassen. Mens Søren måbende betragter de levende ål, der opbevares i et badekar i et hjørne af butikken, betaler far de 6 rødspætter, der skal med hjem. Da de kommer ud af butikken, runder de lige torvet, og Søren bliver ekstra skuffet, da de går i den forkerte retning op af Vestergade – og ikke nedad hvor ”Krølle” har den legetøjsbutik, hvor Søren har set flere ting, han godt kunne tænke sig. Over for urmageren dirigeres trafikken til borgernes morskab af den retarderede Thor med møllesvingende arme og uforståelige råb fra den tandløse mund.

De passerer Hjortlund Svendsens Isenkram og Egon Kristiansens boghandel. På det modsatte hjørne – mod Hans Aabels Vej – er Bolines slikbutik, men heller ikke her skal de ind, selv om de trods alt går over på den side af vejen.

Pludselig rykker Svend i Søren: De skal ind til Albin Nielsen. Albin har en cykelforretning, men da han – i det mindste for år tilbage – var en fremsynet mand, så sælger han også pladespillere og grammofonplader til den ungdom, der i slutningen af 1950´erne og starten af 60´erne oplevede en stigende købekraft og interesse i Amerikansk popkultur og tilsvarende danske kopier af samme. Albin – der godt kan ligne en lokal lidt slidt kopi af datidens store helt, Poul Richardt – tager selv imod, og leder far og søn over i cykelafdelingen. Og der står vidunderet: en blå drengecykel, vistnok helt ny, komplet med ringklokke, dynamolygte og lås.

Svend Sulbæk har i al hemmelighed reserveret cyklen til sønnen et par dage i forvejen.

”Kan du lære den udenad”, spørger Albin, og giver den lille låsekode til Søren: UUOOIU – jo det kan Søren hurtigt lære.

Efter lidt prutten om prisen – en vane Svend har haft med sig fra sin tid på landet – går turen omsider hjemad, hvor Søren stolt selv trækker vidunderet.

De næste par uger kommer til at gå med at lære at cykle. Det viser sig at cyklen – for at være fremtidssikret – er lidt for stor til den buttede kortbenede Søren. Der cykles rundt om huset, sadlen skrues helt i bund og pedalerne påmonteres klodser, for at kompensere for den manglende benlængde. Svend Sulbæk sætter en kæp i bagagebæreren, som han kan holde fast i, indtil sønnen selv lærer at holde balancen. Han skulle jo helst være køreklar, når han skal starte i skole til august!

Ak ja – i ”de gode gamle dage” fik man typisk sin første cykel i skolealderen, og de mange moderne små cykler med støttehjul og andre hjælpemidler fandtes ikke – eller var i det mindste ikke tilgængelige for almindelige arbejderbørn. Jeg husker helt ærligt ikke om cyklen var helt ny, men det var den sandsynligvis ikke, da det var yderst almindeligt at købe brugt. Tingene kom ikke så let til folk dengang, så alt fra sko og tøj til cykler blev købt til at vokse i. Alt blev passet på, og man ødslede ikke de knappe penge bort til unødvendig luksus, som ikke fik en vis langtidsholdbar brugsværdi i det daglige – en nødtvungen menneskelig egenskab, der er fuldstændig glemt i vor materialistiske nutid.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme: En kort bytur – og den første cykel ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER