Rasmus Klump Cup og pandekager hos Skjold

Rasmus Klump Cup og pandekager hos Skjold

7. august 2013 - kl. 0:01 - af

I samarbejde med Nordjyske Bank arrangerer IF SKJOLD Sæby for andet år i træk Rasmus Klump Cup. Turneringen afvikles lørdag 10. august og får deltagelse af følgende årgange: U7, U8 og U9.

– Vi forventer 150 spillere fra SKJOLD, Bangsbo Freja, FfI, Dronninglund og Hørby, som bliver inviteret til at deltage i turneringen, der var en stor succes sidste år, oplyser områdedirektør Torben Schioldan fra Nordjyske Bank i Sæby.

I 2012 var der 12 hold med i turneringen, men det antal fordobles i år. I hver årgang bliver der otte hold, som deles op i to puljer. Det betyder, at alle hold er sikret tre kampe. I U8 og U9 spilles der en finale mellem puljevinderne, men det vigtigste er trods alt at være med.

Rasmus Klump vil være synlig under hele turneringen, hvor spillerne også kan se frem til at smage nogle af Nordjyske Bank-mascottens populære pandekager.

– Vi er hovedsponsor i SKJOLD, og fokus er ofte rettet mod de bedste spillere i klubben. Det er dog vigtigt for os også at lave et arrangement for de yngste børn og deres forældre, søskende og bedsteforældre, understreger Torben Schioldan.

Rasmus Klump Cup passer perfekt ind i SKJOLDs aktiviteter.

– Børnefodbolden er meget centralt i en breddeklub som vores, og dette bliver nu udbygget med denne årlige turnering. Vi havde sidste år en dejlig dag i høj solskin med masser af glade børn og forældre. Vi er sikre på, at med Rasmus Klump og hans assistenter som hjælpere bliver dette års turnering også en god dag hos SKJOLD, udtaler klubbens formand, Asger Mortensen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rasmus Klump Cup og pandekager hos Skjold' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER