Kaos eller samarbejde – Alle frivillige er guld værd

Kaos eller samarbejde – Alle frivillige er guld værd

4. august 2013 - kl. 11:16 - af

Jørgen Hansen har på vegne af, Ældre Sagen i Skagen, Skagen Pensionistforening, Røde Kors i Skagen, Skagen Efterløns- og Pensionistklub og Frivilligt Samråd i Sæby og Omegn, indsendt dette indlæg.

Det er meget ærgerligt, at de frivillige i Skagen og Sæby fortsat ikke inddrages i udviklingen af det frivillige arbejde i Frederikshavn kommune, og heller ikke med hensyn til etablering af et nyt frivillighus, selv om det fremgår af udtalelser i pressen, at det er for hele kommunens frivillige.
Vi syntes det er prisværdigt, at Trigon Fonden har stillet et helt hus til rådighed, så de frivillige i Frederikshavn har et sted at mødes, men vi føler, at bestyrelsen for Det Frivillige Hus har handlet hen over hovedet på de frivillige i Skagen og Sæby.

Vi mener, at det er vigtigt, at de frivillige bliver enige om et fælles formål og en fælles organisation, som kan danne fundamentet til et samarbejde i Frederikshavn Kommune, et samarbejde der også kan medføre, at de frivillige kan hente forhøjet tilskud fra staten til gavn for det frivillige arbejde i kommunen.
Det skal være på plads inden der kan tages stilling til, om der skal ansættes en konsulent, så ved vi hvilket behov der er, og kan formulere en arbejdsbeskrivelse, hvoraf det fremgår, hvilke ønsker og forventninger konsulenten skal kunne leve op til.

Det er vores erfaring, at den koordinator der har været ansat i De Frivilliges Hus i Frederikshavn, hverken har ønsket eller formået at formidle et samarbejde, der involverede hele kommunen.

Til slut vil vi fremhæve, at vi glæder os over, at vore politikere er parate til at give yderligere støtte til frivillige aktiviteter, og vi har tiltro til, at politikerne vil støtte det frivillige sociale arbejde i hele kommunen. Ved blandt andet at inddrage frivillige, fra netop hele kommunen, i det fortsatte arbejde fremadrettet.

En kommentar til “Kaos eller samarbejde – Alle frivillige er guld værd” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Kaos eller samarbejde – Alle frivillige er guld værd”

  • Det er sørgeligt, at man fra kommunens side, har sat et så stort og frivilligt arbejde i stå…blot fordi man ikke har styr på, om man i kommunen, overhovedet har vilje til at støtte initiativet..

    At der er et kæmpe behov for frivillighed, viser de sidste måneder’s debatter i medierne…Og det i sig selv, er en kæmpe fallit-erklæring for kommunen….

    Mange af dem, der har behov for hjælp, er jo…for de fleste’s vedkommende…personer, der har betalt deres skat i mange år….Og hvad får de tilbage..? Jo, en afvisende skulder fra jer, der skalter og valter med de indbetalte skattekroner….Og sjældent til de svage’s fordel…

    Det er som om, der er en direkte påvirkning fra landet’s øverste magthavere, som faktisk fører liberal/republikansk politik, hvor tanken er, at hver klarer sig selv, ud fra de muligheder man har i behold…’Har man ingen, er man selv ude om det’…

    Jeg vil ærligt indrømme, at ingen fra kommunen’s regi, har nævnt noget om Frivillighedshuset til mig….

    Jeg står bag en gruppe (snart forening), som består af syge og arbejdsløse i kommunen (+ Hjørring)…Og vi mødes hver anden onsdag i Sæby (Sundhedshuset , Sæbygårdvej 15)….og da mange fra bl.a Frederikshavn, spørger til et mødested dér…forhørte jeg mig hos lederen af Sundhedscentrene i Kommunen…som så anbefalede De frivillige’s Hus.

    De var på det tidspunkt, ifærd med at flytte til det ny-renoverede Trigon-hus i Danmarksgade 12, Frederikshavn..

    Og da jeg ringede og fortalte Bo W. Nielsen om min idé, var han straks med på den…Som han sagde, er huset til for alle frivillige organisationer i kommunen..

    Vi aftalte et møde, hvor vi var tre fra gruppen, der deltog i mødet…som forøvrigt var meget positivt…Sikke en velvilje… 🙂

    Vi blev vist rundt i hele huset… som samme dag, var ved at blive udstyret med elevator, så alle kan komme rundt i huset. Den var dog ikke åbnet endnu…men da Bo spurgte montøren, fik vi dog lov at bruge den…(jeg går med krykstok)…

    Og de smukkeste rum åbenbarede sig i det…ligeledes…meget smukke hus..

    Jeg vil gerne rose Bo W. Nielsen, for hans velvillighed…og hans interesse i vores gruppe, og især i mit frivillige engagement i det daglige…

    Jeg fik et chok, da det gik op for mig, at man har lavet denne kæmpe brøler fra kommunens side…og ‘smidt’ guld på gaden, ved ikke at værne om dette..

    Hvorfor hiver I tæppet væk under vore frivillige kræfter…!

    Hvem af jer beslutnings-havere, har så stor mangel på indsigt, og så stor mangel på kompetance, at hele spektret skal lide under det…??

    Det skriger til himlen om at få skærpet opmærksomhed, så vi kan få glæde af frivilligheden i ALLE afkroge af kommunen…

    Konsekvensen af den ringe interesse og støtte i det frivillige arbejde, kan meget nemt blive betydeligt dyrere…

    Jeg er glad for, at der trods alt er et par af vore politikere, der støtter op om det, og vil tage det med til udvalgsmøderne…Tak for det.. 🙂

    Men situationen kræver øjeblikkelig opmærksomhed, for ikke at det smutter ud af ‘hænderne’ på os, der har så hårdt brug for det…Så vi holder vejret og venter spændt på en hurtig reaktion…

    Mange hilsner

    Lene Bach, Sæby

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kaos eller samarbejde - Alle frivillige er guld værd' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger