Fernisering hos Sæby Kunstnerne i Retfærdigheden

Fernisering hos Sæby Kunstnerne i Retfærdigheden

4. august 2013 - kl. 11:20 - af

Klokken 14, lørdag d. 3. august, lød musikken fra to lokale unge, Rasmus Sørensen og Dan Hejslet, fra scenen i Retfærdigheden i Algade.

Med lige omkring 150 personer i lokalerne Ferniserede Sæby Kunstnerne og deres gæsteudstillere dette års udstilling, der kan ses frem til 31. august.

Sædvanen tro, sælges der af værkerne, og allerede på ferniseringsdagen blev der solgt – så satser du på at tilegne dig et nyt stykke kunst til hjemmet, skal du nok ikke vente for længe, inden du besøger udstillingen.

Der var en meget stor enighed mellem de fremmødte om, at det er en rigtigt flot udstilling, med rigtig mange ting. Lige fra smukke smykker, mangefarvede malerier og til fængende fotos fra Sæby Fotoklub.

En udstilling der vækker til eftertanke, en udstilling der viser motiver spændende fra Etiopisk inspirerede ærkeengle og ikoner, til et ”næsten 3-D portræt” af det fædrene ophav, almuestole og masser af krukker, vaser og buster.
Det mest spændende er måske det 10 meter lange fællesmaleri, som publikum gennem udstillingen kan købe et stykke af – og tage med hjem, her og nu – og på den måde være med til at ændre udstillingens indhold – for altid.
Fotoklubben vil også lave et dynamisk værk, der påbegyndes mandag d. 5, og så opdateres daglig, således vil også denne ændre sig hen over udstillingen – et værk, der selvfølgelig har foto som udgangspunkt. Ligeledes har fotoklubben en Sæby collage til salg. En collage der indeholder en række fotos, alle taget af en række af klubbens medlemmer, en enkelt aften sidst i juli – på en vandring i Sæby.

Inden lørdagen var omme, anslås det, at et sted mellem 200 og 250 personer nåde at besøge udstillingen et antal som alle udstillerne kan være tilfredse med.

Du kan trygt komme til udstillingen hver eneste dag, mellem 12 og 16, resten af august, der vil altid være en af kunstnerne til stede til at tage godt imod dig, få en snak og hjælpe dig med eventuelle spørgsmål om de udstillede værker.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fernisering hos Sæby Kunstnerne i Retfærdigheden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER