
Grønt lys for solcelleanlæg på Sadelmagervej
30. juli 2013 - kl. 16:23 - af Henrik Christensen
Den 25. april 2013 søgte Flemming Jakobsen, Østervrå, Frederikshavn Kommune om tilladelse til etablering af solcelleanlæg på Sadelmagervej 48 A i Sæby.
Anlægget, som skal bestå af 36 stk. solcellepaneler monteret på stativer, og opsat i en rækker, vil blive 18 m i længden og 2,5 m i bredden, og skal opføres i matsort uden reflekser. Kommunen mener ikke solcelleanlægget vil genere naboen, da der er meget langt til denne, plus der er et skovområde imellem Flemming Jakobsens grund og naboen.
Grunden til ansøgningen er, at anlægget, som er beliggende i landezone og i 2009 udpeget til naturområde, har en størrelse, der gør, at det betragtes som en ny bebyggelse, som kræver landzonetilladelse.
Flemming Jakobsen, har ønsket at opføre anlægget i forbindelse med opførelse af et nyt stuehus, som skal ligge, hvor der p.t. ligger et hus af ældre dato.
Nu afventer han således blot klagetidens udløb, og kan her efter gå i gang med projektet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Grønt lys for solcelleanlæg på Sadelmagervej ' til en bekendt