Stop for den gennemgående trafik i Grønnegade

Stop for den gennemgående trafik i Grønnegade

24. juli 2013 - kl. 13:53 - af

SaebyAvis har modtaget følgende læserbrev, adresseret til Sæby Handelsstandsforening.

Vi bor i Kolding, men har sommerhus i Sæby og kommer rigtig meget ind til byen. Faktisk er vi fulde af beundring over de mange tiltag, der gøres i Sæby for turister og fastboende. Vi fortæller vidt og bredt i vores omgangskreds om de mange arrangementer, som en forholdsvis lille by magter at gennemføre på en sæson. Vi forsøger, at komme ind til byen og være med til det meste. Der er altid hygge og stemning på Torvet, eller hvor det nu foregår.

Dog har vi et ønske, som vi syntes kunne gavne midtbyen. Det angår den trafik, der kører forbi Torvet.

Det kunne være ønskværdigt, at der i højsæsonen april/maj – sept./okt. kunne stoppes for den gennemgående trafik i Grønnegade, således man kun kan køre til Thiele, og der dreje til højre, og parkere der eller køre videre ”bagom”. Vi går tit med vores børnebørn både på gåben og i klap- eller barnevogn. F.eks. vil de gerne se på Postmand Per ved boghandelen, men det er ikke nemt, med al den trafik der kommer derned igennem, der er ikke ret meget plads.

Ligeledes når man sidder på Torvet og hygger sig, så er det ret irriterende med biler, knallerter og motorcykler ja endda også busser, som kører lige forbi ens bord. Det kunne være lidt mere fredfyldt uden bilstøj og bilos.

Det er meget positivt, at det ikke er muligt at parkere foran Ibsen og Svends Pizza i højsæsonen, vi har lagt mærke til at der på et tidspunkt opsættes rør, så man ikke kan parkere der. På samme måde kunne der stoppes for trafikken ved Spar og Thiele i sommerhalvåret. Der er jo mange parkeringsmuligheder bag ved Spar og ved El-butikken og for øvrigt også mange andre steder bag ved butikkerne.

Det var et synspunkt fra et par sommerhusejere, som er ret begejstrede for Sæby, og alt hvad der foregår i byen. Det skal Handelsstandsforeningen have stor ros for.

Inge Bisbjerg, H.C. Andersens Vej 5, 6000 Kolding

5 kommentarer til “Stop for den gennemgående trafik i Grønnegade” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Stop for den gennemgående trafik i Grønnegade”

  • Det lyde som en rigtig god ide;som de gjorde med Vestergade,inden den blev permanet gågade.

  • Nej tak!

    Bare se hvad der skete med Danmarksgade i Frederikshavn.
    Den success behøver vi ikke at gentage her.

    Spar er vist presset nok i forvejen, og fjerner man så den “drive in” lignende mulighed, tror jeg at det går helt galt for dem.

    Det samme gør sig i øvrigt gældende for trafik på havnen, som der i øjeblikket diskuteres andetsteds på Sæby avis.
    Der kommer mange motorcyklister fra nær og fjern, for at købe is om sommeren. Uanset om man kan lide dem eller ej, er det en stor del af den stemning der er på havnen.

    Lad nu være med at tage livet af vores by, med alle jeres gode hensigter.
    Vi er nogle der skal leve videre her, også udenfor sæsonen.

    Tag hellere en tur til nabobyen, og se hvad der skete der.

  • Søren Christensen

    Jeg bor i en af Sæbys oplandsbyer og kører jævnt tit til Sæby. Der er nemlig mulighed for (i modsætning til fx Aalborg og Frederikshavn) at køre ind og parkere i umiddelbar nærhed af de butikker man skal ind i.
    Dog har jeg et ønske som jeg synes kunne gavne os fastboende – nemlig at turisterne vil tage hensyn til den daglige færdsel i midtbyen i stedet for at vade rundt midt på gaden med unger og hunde som om det var en gågade.
    Ganske vist står Postmand Per ved boghandlen, men som ordet boghandel antyder, så er det en forretning, der bl.a. handler med bøger – det er altså ikke et tivoli eller en forlystelsespark.
    Hvis turisterne vil have den slags oplevelser er der rig mulighed for at besøge markeder og andre arrangementer i kommunen eller i vores del af landet i det hele taget.
    Det var et synspunkt fra en af de fastboende, som er ret glad for, at der kommer turister og besøger vores kommune år efter år.

  • Pia Sørensen

    Bare luk trafikken i grønnegade og ned til pizzariet på hjørnet de dage hvor der foregår en del på torvet og i sommersæsonen. Det ville være en rigtig god ide. Den anden dag måtte vi jo så ud på vejen ved Svends pizza, da han har sat borde helt ud til vejen på hjørnet ved siden af sko butikken, det er da ikke fedt at skulle på vejen og gå med hunde og børn… Absolut IKKE iorden. Lige sådan ved pizzariet på hjørnet, der kan man jo heller ikke gå i høj sæsonen, der er også borde helt ud til vejen…… Et eller andet burde der gøres….. Hilsen en som har boet i det ellers dejlige Sæby i over 40 år……

  • Søren Christensen

    Tag da bare livet af butikkerne i Sæbys midtby ved at forhindre de fastboende i komme til året rundt. Os, der er fastboende, kommer der trods alt året rundt mens turisterne “kun” er der i nogle få uger. Men OK – hvis det er det man vil – så er det da bare med at klø på. Aalborg City Syd vil nok ikke begræde det…………..

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stop for den gennemgående trafik i Grønnegade' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger