138 banker sætter ny standard for tablet-Bank

138 banker sætter ny standard for tablet-Bank

22. juli 2013 - kl. 9:23 - af

Spar Nord har sammen med 137 andre nordiske pengeinstitutter nytænkt tablet-banken og er nu i fuld gang med at rulle den nye løsning ud til omkring 1,2 millioner kunder i de 38 danske pengeinstitutter, der benytter løsningen. Den nye tablet-bank fungerer som et spejl af netbanken på computeren og er den første af sin slags herhjemme.

I regi af SDC (Skandinavisk Data Center) har Spar Nord sammen med i alt 137 pengeinstitutter i Danmark, Sverige, Norge og på Færøerne netop sendt en ny tablet-bank på gaden.

Som den foreløbig eneste danske tablet-bank fungerer den nye løsning som et spejl af den velkendte netbank på computeren. Dermed kan mere end 1,2 millioner kunder i Spar Nord og i de
øvrige danske pengeinstitutter tilknyttet SDC se frem til en sommerferie med fuld og velkendt adgang til økonomien via iPaden eller andre tabletter.

Direktør i Spar Nord Forretningsudvikling Ole Søholm hæfter sig ved, at den nye tablet-bank – i modsætning til de øvrige tablet-banker herhjemme – ikke er bygget op som en traditionel app med
selvstændigt design og funktionalitet.

– Fordelen er, at du slipper for at skulle lære en ny app-baseret bank at kende, fordi den nye tabletbank fungerer præcis som den netbank, du kender fra computeren. Du logger på med NemID og
navigerer rundt akkurat, som du plejer, siger Ole Søholm, som netop har lanceret den nye tabletbank over for Spar Nords kunder.

Slut med mobilt efterslæb
Den nye måde at tænke tablet-bank på betyder også, at det nu er slut med det mobile efterslæb, der generelt præger såvel tablet-banker som mobil-banker.

– Traditionelt har netbanken på computeren været den forkromede løsning, hvor brugerne har flest muligheder, og hvor ny funktionalitet først blev gjort tilgængelig. Men nu har vi udviklet tabletbanken
som et spejl af netbanken. Og dermed vil vores tablet-bank fremover byde på samme muligheder som netbanken – og det vel at mærke uden forsinkelse, siger direktør i SDC Helene Ekknud.

Hun tilføjer, at dette er begyndelsen på en effektivisering af udviklingen. For med den mængde af forskellige, mobile enheder, der strømmer ud på markedet, så vil ”responsive” og ”adaptive” design
være udgangspunktet for den fremtidige udvikling af netbanken – netop for at sikre, at al funktionalitet bliver tilgængelig for alle på samme tid.

Unge og gamle med
Med lanceringen af den nye løsning håber Ole Søholm, at et meget bredt felt af bankens kunder nu vil tage tablet-banken til sig.

– Næsten alle vores kunder bruger i dag netbanken på computeren, og nu har vi gjort det meget nemt for både unge og gamle at tage banken med på farten. For hvis du er fortrolig med at bruge din netbank på computeren, så bliver du akkurat lige så fortrolig med at bruge den på din tablet, uddyber Ole Søholm.

Han tilføjer, at den nye tablet-løsning fremadrettet giver langt bedre mulighed for at fokusere bankens investeringer i digitale bankløsninger.

– Lidt forenklet sagt skal vi nu kun udvikle eet sted – nemlig i netbanken – og så kommer mulighederne automatisk videre til de mobile løsninger, siger han.

Den nye løsning fungerer både på iPads og Android tabletter. Løsningen tilbydes alle SDC’s pengeinstitutter i både Norge, Sverige, Færøerne og Danmark, hvilket betyder, at 2,9 millioner
kunder vil få glæde af løsningen.

Om Spar Nord
Med næsten 325.000 kunder, cirka 1.600 medarbejdere og 90 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år
leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2012 et overskud før skat på 290 millioner kroner.

Spar Nord ejes af flere end 125.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '138 banker sætter ny standard for tablet-Bank' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER