I dag slutter Tour de France i Sæby

I dag slutter Tour de France i Sæby

21. juli 2013 - kl. 0:03 - af

Solen skinnede, da TV 2 fredag startede 3 dages Tour de France sending fra Sæby Havn.

TV 2 har i forbindelse med Touren sendt fra forskellige byer rundt om i landet, men Touren slutter i Sæby.

Den danske cykelrytter Lars Bak var med i et udbrud på de franske landeveje, mens Mogens Brag (V) – formand for kultur- og fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune, havde indvilget i at cykle cirka 1.5 km op ad Alpe d’Huez på en cykel simulator.

Han fortalte, lettere medtaget og med ben der syrede fuldstændig til: ”Tror aldrig jeg har prøvet noget så hårdt, det er i hvert fald meget længe siden, og jeg må da sige, jeg har stor respekt for de ryttere, som køre den ”rigtige” Tour”. Mogens Brag var 5 min. og 11 sek. om den hårde Tour, mens Sæbys veteranverdensmester i banecykling, Steffen Munch Hansen, kun brugte 3 min. og 56 sek.

Weekenden fortsætter aktiviteterne på Sæby Havn, hvor der bl.a. er levende musik og konkurrencer for børn.

Til lørdagens børnecykelløb, der foregik mellem klokken 14.00 og 16.00, var ikke mindre end 700 børn mødt op, og sikke der blev kæmpet.
På et tidspunkt kunne det være svært at finde hoved og hale på forældre, børn og cykler, men det hele gik op i en højere enhed og alle var glade.

”Vi håber, at afslutningen på Touren, i dag, vil lokke mange mennesker til vores arrangement”, siger Jane Sunesen, projektleder hos TV 2.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'I dag slutter Tour de France i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger