Ugens klumme: Amerika var skidt for Marie

Ugens klumme: Amerika var skidt for Marie

20. juli 2013 - kl. 0:03 - af

Nordatlanten vest for Skotland kan være et ubehageligt og forblæst sted. Det er den også denne aprildag i 1895, hvor Thomas Mortensen står på dækket på S/S Norge – den der på tragisk vis sank ni år senere på næsten samme position som de befinder sig nu. De har kurs mod Kristiansand. Han trækker frisk luft, mens han klamrer sig til rælingen. Det knager i mast og sejl, men den stride vestenvind giver medvind til skibets dampmaskine, og sætter skibet fremad med de maksimale 10 knob, mens søerne slår ind over agterdækket. Han tager sit liv op til overvejelse, mens han drivvåd af hav- og regnvand tager bestik af horisonten mod øst. Hvordan mon det står til derhjemme? Hvordan mon modtagelsen bliver, når man vender tilbage fra et eventyr i Amerika, der ikke gik helt efter planen? Det vil nok vare en lille uges tid, før han atter kan sætte benene på kajen i Frederikshavn, da S/S Norge først skal vej af både Kristiansand og Kristiania for at sætte passagerer af. Derefter vil den kortvarigt ligge på reden ud for Frederikshavn, hvorfra et mindre fartøj så vil bringe dem i land.

Egentlig var det for Maries skyld, at han for 7 år siden rejste væk. De havde forelsket sig hovedkulds, men da han var gårdmandssøn fra Østergård i Øksenhede, og da hun var datter af Niels Christian Steffensen, en simpel tjenestekarl, havde forholdet fra første færd været svært. Hun var bare tyende, oven i købet tre år ældre end den unge Thomas, og selv om Østergård ikke var noget særligt – mere fattigt end fint – så holdt man strengt på normerne, og familien Mortensen modsatte sig forholdet. Men Thomas ville have sin Marie – koste hvad det ville – og derfor havde de i hemmelighed aftalt, at han skulle rejse til Amerika og sende bud efter hende, så snart han havde penge nok til at etablere sig, og forsørge hende i det nye land.

Han var taget af sted – kun tyve år gammel – og i Amerika rejste han først lidt omkring med forskellige job som arbejdsmand og håndværker. Over et par år lykkedes det ham at spare lidt op og han endte i byen Spencer i Clay County i Iowa, hvor han købte en lille farm og sendte bud efter Marie. De blev gift 18. december 1891 – han har vielsesattesten i sin hjembagage, hvis den genstridige Østergård familie i Danmark skulle komme i tvivl om ægteskabets gyldighed. De har nået at få to sønner, der nu befinder sig i en lille snavset kahyt under dækket, hvor de sammen med deres mor og 500 andre rejsende lider alle søsygens kvaler. Oluf på tre år og Albert på halvandet – og så Marie, der er gravid og venter parrets barn nummer tre til efteråret.

Til at begynde med var det gået godt ”over there”. Thomas havde hurtigt lært sig engelsk, da han er en udadvendt og snakkende mand, der let kommer i kontakt med folk. Han er stabil og reel, har faste holdninger og som regel ved han hvad han taler om – også selv om han derhjemme i Danmark havde fået tilnavnet ”Sludder Thammes” på grund af sin snaksalighed. Han var faldet godt til, og havde helt indstillet sig på, at fremtiden var i Amerika. Det var noget andet med Marie. Det var gået meget godt de første par år. De havde drevet den lille farm, han havde sideløbende taget forefaldende håndværksarbejde, og hun havde arbejdet som medhjælp på en større nærliggende gård. Men Marie har et skrøbeligt sind, og plages slemt af hjemve. Hun bliver tiltagende dårligere – har måske det vi i dag vil kalde en depression – og trygler om at komme hjem til Danmark.

Det tredje barn på vej bliver udslagsgivende. Thomas beslutter sig for at afvikle bedriften og sælge sin ejendom. Det lykkes at få solgt til en fornuftig pris, og med betydeligt flere penge på lommen end da han rejste ud i 1888, er de nu på vej tilbage til Danmark. Han har fra noget familie hørt, at en ejendom i Sulbæk kan erhverves for fornuftige penge – så som en mand, der ikke lader en chance gå fra sig, når han ser den, løste Thomas billet med S/S Norge, der på den tid sejlede i pendulfart mellem Danmark/Norge og New York i USA – fortrinsvis med immigranter. Så må de grine af ham derhjemme, hvis det er det de har lyst til – for ham tæller Marie og børnene uendelig meget mere end en flygtig folkemening!

Thomas fik sin ejendom, der ligger i skovområdet lige nord for det vi i dag kender som Svalereden nord for Sæby. Ejendommen blev mange år senere opkøbt af den driftige ”Kvik-Olsen” fra Frederikshavn, der i mange år drev en minkfarm der.

Da Thomas købte ejendommen, var der jord fra hovedvejen til havet – ikke verdens bedste jord, men tjenligt til kartofler og kornafgrøder. Han etablerede sig sideløbende som tækkemand, og arbejdede som sådan i et stort område omkring Sæby og Frederikshavn. Marie fik det bedre, blev forsonet med Thomas´ familie, og fødte 5. september 1895 en datter, som de døbte Johanne Margrethe Mortensen. Parret fik yderligere 5 børn – og på væggen i det lille hus i Sulbæk hang et indrammet dokument: Thomas og Maries vielsesattest fra Iowa fra 18. december 1891. Det havde været svært for Thomas at få sine drømmes Marie – endog en mislykket tur til det forjættede land måtte han igennem – så måske var det derfor så meget desto vigtigere for ham, at vise sin sejr i form af det indrammede dokument, der desværre er gået tabt over de mange forløbne årtier.

Ovenstående beretning er skrevet ud fra stikord fra den 88-årige Svend Sulbæk over en kop eftermiddagskaffe. Jeg har – som jeg plejer i mine klummer – digtet lidt på forløbet for at give historien et ”flow”. Skibets navn er et gæt, men er sandsynligt, da netop det skib sejlede  – og gjorde ophold på reden ud for Frederikshavn – på daværende tidspunkt. Ellers har jeg forsøgt at forholde mig så tro mod fakta som muligt efter så mange år. Og hvor er sammenhængen til nutiden så, kan læseren spørge?

Man kan sige at det er Maries mistrivsel og skrøbelige sind, der resulterede i, at jeg kan sidde her og skrive denne lille krønike. Hvis Thomas og Marie var blevet i Amerika, var Johanne blevet født derovre. Hun havde så ikke truffet Valdemar, som hun giftede og bosatte sig med få hundrede meter fra forældrenes ejendom i Sulbæk.

Hun havde så heller ikke fået 10 børn – herunder Svend Åge (kaldet Sulbæk) i 1925 – der heller ikke havde truffet Else Toft, som han giftede sig med i julen 1956. De havde så heller ikke fået sønnerne Søren (1957) og Anders (1962). Og Søren havde så ikke fået børnene Simone (1986), Cæcilie (1987) og Esben (1989).

Det er således uforudsigelige sammenfald af tilfældigheder, der langt hen ad vejen bestemmer vore skæbner – eller som kaosteoretikerne postulerer: et vingeslag fra en sommerfugl Brasilien, kan afstedkomme regn i Texas!

Så det kan være, at Amerika var skidt for Marie, men det var godt for os, der blev hendes efterkommere!

En kommentar til “Ugens klumme: Amerika var skidt for Marie” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ugens klumme: Amerika var skidt for Marie”

  • Søren Visti Jensen

    Dette var den første af i alt tre små historier baseret på oplevelser eller overleveringer fortalt af min far fra hans familie. “Sludder Thammes” var min oldefar på min farmors side, og er i familie med de mange Mortensen/Østergård der bor i Sæby Området. Ham handler næste historie også om, mens den tredie historie omhandler et famliemedlem på min farfars side. Jeg håber læserne synes om disse fortællinger – også selv om vi er 100 år eller mere tilbage i tiden!

    Venlig hilsen
    Søren Visti Jensen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme: Amerika var skidt for Marie' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER