
Perfekt sommervejr til “U2″ koncert
14. juli 2013 - kl. 11:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Intim stemning og råhygge i Lanternens Gård.
Det er 11 dage før dagen, hvor DIE HERREN gæster Sæby og lyden af “U2″ vil give genlyd over hele byen.
Hvis man er til den slags musik Die Herren leverer, U2 numre, så bliver det en fed og intim oplevelse, publikum bliver vidne til torsdag aften.
Sidste år var der allerede kl. 17.30, da butikkerne lukkede, kø for at komme ind til koncerten, og mon ikke det bliver det samme i år.
Arrangementet er en helaftens oplevelse, da det lokale band Double:D duo kommer som opvarmnings band til DIE Herren, nøjagtig som de gjorde sidste år og året før.
Der er lovet sol fra metrologerne, ”perfekt koncert vejr”, siger Michael Christensen indehaver af Lanternen.
”Sidste år havde vi satset på at sælge 300 billetter og solgte 275, og i år er der solgt næsten lige så mange, så der er stadig mulighed for kunne deltage til koncerten torsdag den 25. juli kl. 18.00.
Der kan også bestilles mad, som i år leveres af Dennis fra Frk. Madsens Spisehus”, slutter Michael Christensen.
Billetter kan købes på Lanternen i Vestergade og koster 150 kr., og 200 kr. hvis man venter med at købe billet til indgangen den 25. juli.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Perfekt sommervejr til “U2″ koncert' til en bekendt