Undersøgelse viser at gravide spiser for lidt jod

Undersøgelse viser at gravide spiser for lidt jod

12. juli 2013 - kl. 12:19 - af

Mange gravide er ikke opmærksomme på at få jodtilskud under graviditeten, og 15 pct. har et jodniveau langt under det anbefalede niveau, viser en undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital. Det kan have alvorlige konsekvenser for hjerneudviklingen hos fostret og det nyfødte barn.

Så snart graviditetstesten viser to streger, søger mange gravide råd om deres kost, men der er et hul i de officielle vejledninger, for der står intet om jod, mener forskere fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling og Gynækologisk-Obstetrisk, Aalborg Universitetshospital.
De har undersøgt jodindtaget hos en repræsentativ gruppe af gravide, og urinprøver viser, at jodniveauet hos de 15 pct. kvinder, der ikke tog vitaminpiller med jod, lå væsentlig lavere end det anbefalede niveau for gravide.

–Der er officielle anbefalinger hvad angår folinsyre, D-vitamin og jern, og ofte får gravide dem gennem en kombinationspille. I nogle tilfælde indeholder pillen jod og i andre tilfælde ikke. Jeg tror ikke, at nogen af kvinderne i vores undersøgelse var bevidste om, hvorvidt de fik jod eller ej gennem deres vitaminpille, siger professor og overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling Peter Laurberg.

Jodmangel kan forringe intelligensen
Forskerne mener, at jodtilskud bør indgå i sundhedsmyndighedernes anbefalinger, fordi flere internationale undersøgelser tyder på, at selv lettere jodmangel kan have alvorlige konsekvenser for hjerneudviklingen hos fostret og det nyfødte barn og påvirke både indlæringsevner og intelligens.

–Man bruger jod til at danne stofskiftehormoner, og under graviditet har man et øget jodbehov. Dels fordi skjoldbuskkirtelen producerer mere stofskiftehormon og derfor skal bruge mere jod, og dels fordi man udskiller en større mængde jod. Generelt har stofskiftehormoner enorm betydning for fostrets hjerneudvikling. Hvis der ikke er jod nok, bliver der ikke dannet stofskiftehormoner nok, siger læge og ph.d. studerende ved Medicinsk Endokrinologisk afdeling Stine Linding Andersen.

Jodniveau langt under det anbefalede niveau
I alt har 245 gravide nordjyske kvinder deltaget i undersøgelsen. De har udfyldt spørgeskemaer om deres kost og helbred, og forskerne har analyseret urinprøver og undersøgt indholdsstofferne i de kosttilskud, som kvinderne tog. Undersøgelsen viste, at 84 pct. af kvinderne tog et kosttilskud med jod, knap 12 pct. tog et kosttilskud uden jod, og den resterende del tog ingen kosttilskud. Resultaterne er netop publiceret i tidsskriftet Danish Medical Journal.

Selv blandt de kvinder, der spiste vitaminpiller med jod, var jodniveauet generelt lavere end det anbefalede niveau for gravide, som ligger på 150 mikrogram. Jodniveauet hos kvinderne i undersøgelsen lå i gennemsnit på 109 mikrogram hos de kvinder, der fik jod gennem deres vitaminpiller, og på 68 mikrogram hos de kvinder, der ikke fik et jodholdigt kosttilskud.

–Undersøgelsen tyder på, at man helt generelt kan overveje at øge mængden af jod, der tilsættes salt, men at det er specielt vigtigt, at gravide og ammende vælger kosttilskud, der indeholder jod. Der er stadig brug for flere undersøgelser for at finde det optimale niveau, for både for lidt og for meget jod kan være skadelig, siger Peter Laurberg.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Undersøgelse viser at gravide spiser for lidt jod ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER