Ordet er frit: <br>En pinlig affære

Ordet er frit:
En pinlig affære

10. juli 2013 - kl. 0:03 - af

Det kræver ikke den helt store politiske indsigt at fastslå, at det politiske liv i Frederikshavn Kommune i denne periode har udviklet sig i en farceagtig retning.

Der har været så mange sager, ingen nævnt ingen glemt, hvor kommunens borgere slået med undren, har måttet konstatere, at den ene sag efter den anden er blevet gennemført med usvigelig inkompetence. Måske er det et udtryk for den magtfuldkommenhed der af og til ses når ingen sætter en grænse. Eller måske er det snarere et udtryk for at ingen bliver klogere af at blive valgt ind i byrådet.

En mulighed er også at gå tilbage til den sidste konstituering for at finde en plausibel forklaring.

Venstres, for enhver pris opnåede borgmesterpost blev til i et umage samarbejde, hvor en lille gruppe ikke blev hindret i at tiltage sig bestemmelsesretten og et alt for stort antal indflydelsesrige poster. En bestemmelsesret der i meget høj grad er blevet misbrugt.

Det må høre op!

Den eneste sikre måde at opnå et stabilt og kvalificeret samarbejde på er, at samle de mange kompetencer der ligger i et samarbejde mellem de to store partier, Venstre og Socialdemokraterne, hvor partiernes spidskompetencer anvendes i en nøje overvejet fordeling af posterne. Naturligvis vil det være ønskeligt at inddrage andre partier, men ikke som det skete sidste gang, hvor personfnidder og egen vinding tilsyneladende har været prioriteret. Denne rendyrkede egocentricitet har været skadelig for kommunen og dens borgere.

Jeg vil derfor opfordre partierne Venstre og Socialdemokraterne til, efter kommende kommune valg, at samle sig i den bredest mulige konstituering. På den måde vil de ødelæggende kræfters indflydelse, arven fra Sæby, bliver reduceret til et minimum de næste fire år.

God sommer,

Flemming Sten

2 kommentarer til “Ordet er frit:
En pinlig affære” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Ordet er frit:
En pinlig affære”

  • Kurt Overgaard Jensen

    Flemming Sten, dejligt at se at der stadig er “bid” i dig

  • Hej Flemming Sten

    Som én af dem, der stiller op for et af de (forhåbentlig også efter valget) store partier, kan jeg kun sig én ting: Jeg er fuldstændig enig.

    mvh
    Steen Jensen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordet er frit:
En pinlig affære'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger