Kommunerne i samarbejde om højhastigheds-internet

Kommunerne i samarbejde om højhastigheds-internet

7. juli 2013 - kl. 9:47 - af

På et møde mellem borgmestrene for de Nordjyske Kommuner blev der nikket ja til at arbejde frem mod et fælles udbud for højhastigheds-internetforbindelser i hele landsdelen.

Det er meget vigtigt, vi er fælles om dette udbud, da det vil være med til at sikre, at Nordjylland kommer med i førerfeltet med hensyn til hurtige internetforbindelser”, siger formand for kommunekontaktrådet (KKR) og borgmester i Mariagerfjord Kommune Hans Christian Maarup og fortsætter: ”Nordjylland er under gennemsnittet i forhold til de andre regioner, og det er vigtigt, at vi hurtigt får en løsning på plads, så vi kan udnytte de nye spændende digitale muligheder, så som telemedicin, videomøder og nye undervisningsmuligheder.”

Den fælles beslutning omfatter en aftale om at lave et fælles samarbejde, hvor alle kommunale og regionale hjemmearbejdspladser samt internetforbindelser i forbindelse med online omsorg og lignende bliver sat i udbud. Dette skal sikre en hurtigere udbredelse af højhastigheds-internetforbindelser til alle, idet de kommunale og regionale hjemmearbejdspladser findes overalt i kommunerne.

Højhastighedsforbindelser kan både spare det offentlige og miljøet for store belastninger, da det bliver muligt at holde fjernmøder, så personer ikke skal bruge tid på transport for at komme til et møde, men i stedet for kan deltage i mødet fra egen arbejdsplads. Ved dette spares der penge og udledning af CO2.

Aftalen er et vigtigt skridt for os alle. Der bliver i højere og højere grad benyttet digitale medier til alt – fra underholdning til selvbetjening i de offentlige IT-systemer. Det er vigtigt, at vores landsdel kommer på niveau med de andre regioner for at fastholde og fremme bosætning og arbejdspladser”, siger borgmester i Frederikshavn Kommune Lars Møller og uddyber: ”En opgradering af internethastighederne er ikke kun en god ting for kommunerne og Regionen, det vil også være til stor gavn for borgerne, private virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

En højhastighedsforbindelse kan øge tiltrækningsevnen for både nye virksomheder og borgere til landsdelen. Det vil ligeledes gøre det mere attraktivt at flytte til mindre lokalsamfund, da der ikke vil være begrænsning på ens opkobling til internettet. I en tid, hvor internettet bliver mere og mere vigtigt i dagligdagen i alt fra opgaver på arbejdspladsen eller hjemmearbejdspladser til privat brug i og udenfor hjemmet, er det vigtigt at have en god og stabil forbindelse, som kan klare alle opgaverne.

En kommentar til “Kommunerne i samarbejde om højhastigheds-internet” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Kommunerne i samarbejde om højhastigheds-internet”

  • Benny Kvistgaard

    Tja… Med i førerfeltet??? Det er da som påhængsvogn så…

    Mange andre kommuner, f.eks, Holstebro, Aulum Ikast-Brande (hvor jeg selv kommer fra), Herning med mange flere gennemførte dette for flere – ja måske vil nogle mene, MANGE ÅR siden. Blot for at tage nogle af de midtjyske eksempler!

    Eksempelvis blev der i hele Ikast udrullet Fibernet i 2007-9, hvor selv den mindste oplands landsby er med (de kom som de sidste). Der er opsat utallige “bredbånds-huse” som vi kaldte det, hvor systemerne samles, og hvis noget gik ned, kunne man hurtigt fejlsøge og reparere.

    Kommunalt overgik alt til IP-telefoni, samt at alle byens kommunale institutioner kunne tale sammen med mere – helt gratis.

    Men det var ikke kun de kommunale myndigheder der nød godt af det. Alle i byen kunne blive tilsluttet gratis, de skulle blot selv betale for tilslutning af kabel fra skel til hus. Noget der ofte kunne gøres for nogle få kroner, da det var OK selv at grave det ned. Selv det tekniske udstyr som Gateway med mere blev gratis leveret. Man skulle blot selv investere i en router og evt. en netværkshub.

    Bag projektet stod så varme-, vand- og elværkerne, der også finansierede “anlægs-projektet” for de derefter ville kunne fjern-aflæse alle elmålere med mere.
    At man så dannede et UDBYDER-FIRMA (Midt-vest Bredbånd) der ikke formåede at få det til at køre økonomisk (De manglede en del teknisk erfaring og de havde slet ikke styr på deres service, priser med mere), det er så en anden sag.

    Det var en virkelig visionær “udrulning” af Fiberbredbånd. At det også skulle gælde samtlige borger i kommunen. Ikke kun de kommunale institutioner.

    Så kommunens (kommunernes) politikere skal ikke klappe sig selv på skuldrene og påstå de er fremsynede og med på førervognen. Den kørte altså over målstregen for flere år siden.
    I stedet bør de indse, at det er et absolut krav, hvis de vil bibeholde aktivt erhvervsliv og unge indbyggere i området.

    Og så skal det ud så det kan tilbydes ALLE steder – til alle borger, om man bor i andelsbolig, hvor beboermassen måske er så “gammel” at de ikke kan indse hvad de skal med dette moderne teknik, fordi “det vi har virker da godt nok”. Eller om man bor i midten af den største by i kommunen.
    Der skal investeres i fremtiden, ellers bliver landsdelen hægtet helt af. Så simpelt tror jeg det kan siges.

    Lad os nu se nogle ÆGTE visioner, i stedet for det som andre kommuner har gennemført for år tilbage!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunerne i samarbejde om højhastigheds-internet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger