Tank læsestof til ferien overalt<br>…

Tank læsestof til ferien overalt

6. juli 2013 - kl. 10:03 - af

Sommerferie og læsning hører da sammen. Fyld kufferten med e-bøger eller netlydbøger til flyturen og undgå overvægt – eller tag dem med i sommerhuset. På ereolen.dk og Netlydbog.dk kan du låne e-bøger og lydbøger til både børn og voksne, og netop nu kan du låne 8 e-bøger pr. måned.

Bibliotekets digitale tilbud giver masser af forslag til læsning og lytning i høj kvalitet for hele familien.

Læs f.eks. den nye rejsebogsserie ”Vide verden” med rejsebeskrivelser på en anderledes måde på eReolen. Tag med Peter Brandes på oversete museer i Paris. Bliv viklet ind i krimiens Berlin af Bo Tao Michaëlis. Kom med Niels Lan Doky på New Yorks bedste jazzbarer. Gå i teatret i London med Kasper Holten.

Tag børnene med Lars Groth til ”Bornholm” eller en tur til Eksperimentariet med Konrad og Lea i Morten Dürrs historie om ”De forbyttede tissemænd”. Måske går ferien til Læsø, hvor du kan gå på opdagelse med Roas og Anton i ”Rosa på Læsø”.

Spring køen over og lyt f.eks. til den anmelderroste ”Profeterne i evighedsfjorden” af Kim Leine eller ”Du forsvinder” af Christian Jungersen på Netlydbog.dk, som også indeholder mange populære bøger for børn.

Fotokonkurrence – ”Get caught reading”
Vi har netop startet en fotokonkurrence under titlen ”Get Caught Reading”. Du skal bare indsende et billede, hvor du eller andre læser, e-bøger såvel som fysiske bøger.

Billederne bliver hængt op på bibliotekerne og vist på bibliotekets facebookside. Husk at bede om tilladelse til at publicere fotoet. Vi vil gerne vide, hvem der læser (navn), hvilken bog der læses (titel), hvor billedet er taget og navn på fotografen.

Blandt alle indsendte fotos trækker vi lod om en præmie til fotografen – én til børn og én til voksne.

Send billedet til biud2@frederikshavn.dk senest 18. august.

Har du lyst til at høre mere om ebøger og lydbøger fra bibliotekerne eller bibliotekets fotokonkurrence, er du velkommen til at kontakte Annette Rugholt Carlsen på telefon 98 45 91 14 eller e-mail: anru@frederikshavn.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tank læsestof til ferien overalt
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER