
40 års jubilæum i Spar Nord Bank
6. juli 2013 - kl. 0:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kunderådgiver Carsten Aarup, 57 år, kan tirsdag d. 9. juli fejre 40 års jubilæum i Spar Nord Bank. Carsten startede som elev i 1973 i daværende Sparekassen Sæby, der sidenhen fusionerede med Spar Nord Bank. Carsten har siden elevtiden suppleret jobbet med en lang række efteruddannelser inden for bankfaget, herunder et ophold på et halvt år i et tysk pengeinstitut.
Carsten har gennem årene besiddet flere funktioner, herunder jobbet som tillidsmand og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for daværende Sparekassen Sæby, afdelingsbestyrer i Volstrup, og de sidste mange år som kunderådgiver, bolig- og vurderingsansvarlig i Sæby afdeling.
Carsten har altid interesseret sig for den brede kunderådgivning hele vejen rundt, og har haft en særlig interesse og høj kompetence indenfor bolig, pension og investering, hvilket hans kunder har nydt godt af. Carsten har et stort og trofast netværk at kunder, og nyder stor tillid fra såvel kunder som kollegaer.
I fritiden er Carsten meget aktiv i Musikkorps Sæby, og finder stadig tid til en badmintonkamp med vennerne. Privat bor Carsten på et dejligt landsted uden for Hørby sammen med hans kone Britta, og parrets 3 børn.
Jubilæet fejres under private former.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '40 års jubilæum i Spar Nord Bank' til en bekendt