
Peter Vesth udgiver album med sang bl.a. om Sæby
30. juni 2013 - kl. 14:37 - af Henrik Christensen
Den 6. juni udkom Peter Vesths nye album ”Sommer” med bl.a. sangen Danmark, som handler om tre steder i Danmark som han specielt holder af, og her er Sæby et af stederne, hvor han holder af at sidde på en strandrestaurant og nyde udsigten med godt mad og en drink.
Sangene på “Sommer” fokuserer på livets lysere sider. Det som gør livet værd at leve såsom kærlighed, gode venner og ikke mindst sang og bægerklang. Med en god blanding af viser, folk, trad. jazz, country og pop har Peter Vesth indspillet en stribe iørefaldende, festlige, forrygende, smukke og eftertænksomme sange om den dejlige danske sommer i en tid med kriser, lykkepiller, stress og jag og konflikter, håber han der er plads til en samling glade sommersange, der kan fungerer som en vitaminindsprøjtning i den forskruede tid vi lever i.
Alle sangene bærer præg af at være originale Peter Vesth kompositioner. Som bonus får man evergreens: “Sunglasses” og “A summer song” – to favorit sommersange i ny indspilningen med to af Peter Vesth’s favorit sangerinder fra Nashville: Julie Burton og Jess Leary – stjerner på den amerikanske country scene, herhjemme også kendt fra Peter Vesth-Cd’erne “Winternights” (2004), “More Winternights” (2009) og Christmas with Peter Vesth and friends” (2012). På “Sommer” synger Peter Vesth desuden sammen med Anne Herdorf, Peter Busborg, Christine Gregers og Jannie Gade.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Peter Vesth udgiver album med sang bl.a. om Sæby' til en bekendt