Markedsrevy hittede blandt publikum

Markedsrevy hittede blandt publikum

30. juni 2013 - kl. 0:05 - af

Lyngså Markedsrevy gled hen over scenen, i det store telt på Lyngså Stadion fredag aften, og det kom ikke til at gå stille af. Danseorkesteret Curly Band havde i den grad formået, at varme det store publikum op, hvilket vil sige omkring 400 mennesker, så der var lagt op til, at de helt store  forventninger blev indfriet, og den kom allerede, i det første nummer på scenen, der var et rent finaleglansnummer. Her var det de to kvinder Bente Thomsen og Tinna Knøsen, der tog kegler blandt publikum med nummeret ANS. Det stod for Aktive Nordjyske Singler, og her mødte alle singler hinanden på alternative måder, og de to kvinder fik latteren frem blandt publikum og fik masser af bifald for denne præstation.

Så var det ligesom, aftenens orden var lagt, og det ene flotte nummer efter det andet føg hen over scenen til stor morskab for publikum. Her kan nævnes, de udsatte dådyr i området, som er elsket af nogen, men hadet af andre. Dådyrene måtte i flere numre stå for skud. Det måtte også den brødbetyngede jæger, der overfor TV2 Nord måtte erkende, at han var kommet til at skyde et mindre dådyr.

Paint Ball banens ejer gik heller ikke ram forbi. Han var temmelig nærgående over sine kunder og tog kærligt imod dem med ordene. ”Prøv Borregaards platkugleterapi”.

Så var der den stakkels slagteriarbejder, der efter 40 år i tjenesten havde fået en orden, og nu skulle stadses op i kjole og hvidt samt hvide handsker, for at takke majestæten for den fine orden. Han mente ikke, det var nødvendigt med hvide handsker. Han kunne nok bruge den stålhandske, han havde på til daglig på slagteriet for at undgå at skære sig. Så kunne dronningen da i det mindste få et ordentligt stålhåndtryk.

Af andre numre kan nævnes kvinden, der overraskede en tyv i at stjæle olie fra en privat olietank, og Lyngsåboen, Lindy Olesen, der var sendt ud i beskæftigelsesjob på Knivholt. Da han hørte, det var ham det drejede sig om, stod han pludselig foran scenen og jublede op mod ”skuespillerne” på scenen til stor jubel for publikum. Dette optrin var bestemt ikke aftalt, og det var da også helt tydeligt, at Ib Thomsen på scenen blev slået ud af kurs, og efterfølgende måtte have hjælp af suffløren for at komme i gang igen.

I flere af numrene var der en del sang, som publikum også kunne synge og nynne med på og samtidig klappe. Og så var der, den uundgåelige sladrebænk i Søren Sigs og Ib Thomsens skikkelser. Her fik en del Lyngsåboere og såmænd også andre et par på hatten, så den næsten blev trukket ned over begge ører – igen til stor morskab for publikum.

De to tekstforfattere, Conny Thomsen og Michael Schioldan, der også var instruktør, havde formået at skrue en markedsrevy sammen, så den kunne måle sig med de sidste par års store succeser.

Morten Pedersen klarede sufflien, og på scenen var det Tinna Knøsen, Bente Thomsen, Søren Sig, Poul Erik Ottosen og Ib Thomsen, der scorede pointene ved publikum.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Markedsrevy hittede blandt publikum ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER