P-vagten ødelægger hvad det har taget år at opbygge

P-vagten ødelægger hvad det har taget år at opbygge

28. juni 2013 - kl. 11:17 - af

Så direkte lyder udmeldingen fra 2 forretningsdrivende på Sæby Havn.

”Vi har gennem flere år forsøgt at gøre vores forretninger attraktive for både lokale og udenlandske gæster”, fortæller indehaverne af Klostergydens Fisk og Havnekiosken.

”Turistsæsonen er i gang og dermed er der masser af trafik i byen og på Havnen”, fortæller Helene fra Klostergydens Fisk, ”men når det så er sagt, kan man undre sig over, at rigtig mange af de parkeringsmuligheder, vi kan tilbyde netop i denne tid, er “optaget” af byggestilladser, containere, byggematerialer og meget andet. Hvorfor skal det lige være nu, og hvem giver tilladelse til den slags”?

”Vi vil gerne fremstå som en by, der vil vores turister det godt, men er det så rimeligt at de ikke engang kan komme til at holde nogen steder med deres biler, når de nu har valgt at besøge os, og lægge deres penge her i byen”, kommer det spørgende fra Erik Schack.

”I sidste uge havde vi godt vejr og stor aktivitet på Havnen. Et hold svenske turister var på Havnen og ville nyde en is, men ingen parkeringsmuligheder var der nok af. Så de vælger at holde ind til siden ved Åen, for at aflægge os et besøg, inden turen gik videre. Men bedst som bilen var standset kom en anden bil, den valgte så at holde på tværs af 3 parkeringsmuligheder foran Café Smeden, og ud stiger en parkeringsvagt. Målrettet gik vedkommende over til bilen, som tilhørte de svenske turister, og frem kom bogen, der skulle nu udskrives en bøde for den ulovlige parkering. Stadig med det for øje at p-vagtens bil nu blokerede for ikke mindre end 3 mulige parkeringspladser, hvis man vel og mærke kender til parkeringsmuligheden dernede, som der ikke er skiltet med.

”Det kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor de mennesker, der vælger at komme til vores by som turister”, fortsætter Erik Schack, der derfor valgte at kontakte p-vagten for at drøfte problematikken, men vedkommende var hverken til at hugge eller stikke i, og i vinduet kom bøden på 510 kr. for ulovlig parkering.

”Hvis det er måden, vi behandler turisterne på, at de lige får en “hilsen” med på farten, så er det nok mere end tvivlsomt, om vi ser dem igen. For hvem vil komme til Sæby for at være turist, hvis man så samtidig skal straffes? – jeg valgte derfor at tage bøden, som jeg så, i protest, vælger at betale, for mine kunder skal ikke købe is i min butik, og så derefter “takkes” med en bøde, men kan det være rimeligt, at vi behandler udefra kommende sådan”?

”Det er fair, at man ikke bare kan “henkaste” sin bil et eller andet sted, men i det her tilfælde og i øvrigt flere tidligere, er det ikke tilfældet, og hvor ligger så det kundevenlige og oplysende overfor gæsterne med en bil og uden parkeringsmulighed”, slutter en hovedrystende Erik Schack. Helene fra Klostergyden Fisk beretter om lignende episoder, og hun har også måttet til lommerne for at holde vores alle sammens levebrød – turisterne – skadesløse pga. en p-vagt uden situationsfornemmelse.

14 kommentarer til “P-vagten ødelægger hvad det har taget år at opbygge” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

14 kommentarer til “P-vagten ødelægger hvad det har taget år at opbygge”

  • Ivan Jacobsen

    Parkeringsvagter på havnen ødelægger turismen og forretningerne på havnen i Sæby.
    Den her omtalte sag fra helenes (klostergydens fiskehandel ) er det totale vandvid.
    Der må og skal kunde parkeres på havnen i Sæby. Så turister og byens og oplandets borgere kan få tid til at handl-resturantbesøg-nyde det skønne miljø som folk elsker, på havnen, uden at blive tidspresset af umulig parkeringsvagter, grundet dårlig skiltning.
    Denne skiltning må være yderst mangelfuld eller slet ikke til stede, når noget horibelt kan find sted.
    Her er noget som byrådet må få klaret hurtigst muligt. Vi har et liberat styret byråd, som må stå sammen med de liberale erhverv, og forretningslivet nu må de gribe ind. Og sikre turismen og handelen på havnen i Sæby. ivan jacobsen.

  • Jeg kan slet ikke forstå at det gøres til et så stort problem, med mindre man ønsker at kunderne skal kunne parkerer deres biler helt inde i butikken.

    På vejen hen til havnekiosken og klostergydens fiskebutik køres der forbi ikke mindre end 5 parkerings muligheder og ca 100 m fra den omtalte mur kan der parkeres helt lovligt ved Jensens fiskehus. Og så er det også sundt at gå en tur, det skulle også være godt for helbredet siger lægerne.

    Personligt syntes jeg at havne området fra Franks og hen til Klostergyden burde være helt bilfri i den periode hvor flaget spilles ned, så folk med børn og hunde kunne færdes sikkert, det ville helt sikkert også falde i god jord hos byens turister.

    Svenske P.vagter er nu heller ikke noget at skrive hjem om, jeg fik en bøde på 650 kr for at holde 6 min. med en lastbil på en p.plads kl. 01:30 om natten, jeg var inde på et hotel for at spørge om de havde et ledig værelse, og det var på havnen hvor alt lå øde hen, men der stod altså en Pvagt og ventede.

  • på det omtalte sted på havnen er der opsatte skilte med parkering forbudt, så der er ikke nogen undskyldning at der mangles skiltning,

  • Flemming Christensen

    Hvis man vælger at havnen skal blive bilfri. Hvordan vil du så at man skulle komme over og sætte sin båd ind vandet. Så kørsel vil der altid værer. Luk slæbested og flyt det over til redningsstation. Så letter man noget af den trafik. Samt har man kan holde med sin bil og trailer. Det koster 50kr ffor at bruge det men ingen p- plads.

  • laila frandsen

    vi skal alle følge loven, osse turisterne, er der parkering for budt, så er der parkering forbudt. der skal vel ikke tages specielle hensyn til “udefrakommende” som lige skal ha’ en is.

  • Arne Nellemann

    Næ men hvorfor fanden skal turisterne ikke betale hvis de parkerer ulovligt det må vi andre gøre hvis vi gør det samme i udlandet, så tør jeres øjne og lad bare turisterne betale ved kasse 1 de tror de bare kan smide bilen hvor de har lyst.

  • Flemming Sten

    Har vi et liberalt styret byråd?

  • Arndt Hüttel Sørensen

    Fredag den 28 juni var en stor dag for Sæby -Musikfest og åben by night , sort af mennesker og biler over alt, masser af turister(gode gæster)

    På sadan en dag og alle spil flaget ned dagene er det svært at overskue hvad gør man som bilist.
    Men før alt går i kage for os og vi får sure turister -mon så ikke man skulle sætte sig ned-Handelstandsforeningen ,Turistforeningen og politiker og snakke stille og roligt om hvad gør vi med parkering til glæde og gavn for os alle.
    Turister er jo trods alt dem der giver ekstra smør på brødet og det er dem der er med til at sælge vores DEJLIGE BY SÆBY.
    Havne kan til tider virke som et sted hvor der er kaos og ikke alle bilister og cykelister er lige flinke til at tage hensyn.

    Med klogskab må man kunne løse dette
    Arndt Hüttel Sørensen 29. juni kl. 9.30

  • Mette Gregersen

    Ja skiltene med standsning forbudt er der da – hele 2 stk. De har vist samme udseende i Sverige også ??

    Hvorfor skal sikkerheden sættes overstyr pga nogle turister der vil spise en is ? Når man er på ferie skal man da ud af bilen og nyde omgivelserne :O)

    Jeg tror de sætter stor pris på, at der er taget højde for sikkerheden, at redningsvejen holdes fri – man kan jo aldrig sige der ikke bliver brug for den.

    En bil fri havn – fra Klostergyden og til Algades slutning i højsæsonen ville også være fint for mig. Så kan man også høre flaget blive spillet ned i fred og ro… ingen børn eller hunde eller andre skal frygte at blive kørt ned… man kan endda sidde udenfor og spise uden motorstøj og os…. måske høre vandet klukke?

    Turister er glade for Sæby og vi skal være glade for dem :O)

    Et lille ps (opkast) hvorfor skal de store motorbåde ligge så langt inde i havnen ? De tager jo al udsyn, kunne de ikke komme lidt længere ud så de mindre både kan ligge i havnen i stedet og så er det et smukke udsyn.

  • Anette Thomsen

    De store både skal nødvendigvis ligge hvor vandet er dybt nok til dem. Og man kan jo bare gå hen, hvor der er det udsyn, man synes om 🙂

  • – Jeg, som selv føler mig voldsomt generet af bilerne på havnen, mener…at man må se i øjnene, at hvis ikke bilerne kan komme ned på havnen, vil de erhvervsdrivende, jo ikke overleve…og det er trods alt dem, der sørger for, at vi andre, og ikke kun turisterne, kan få en helstøbt oplevelse ud af, at besøge havnen…- Og selvfølgelig skal vi alle vise det fornødne hensyn til hinanden, når vi bruger vores dejlige havn…- På alle måder…

    – Og lad os ikke jage de u-undværlige gæster væk, ved at “gå i for små sko”, når de skal ind og handle i de, til tider, svært tilgængelige butikker…

    – Og det er jo ikke de erhvervsdrivende’s ansvar, alene…- Men et ansvar vi alle har…for at havnen stadig kan tiltrække de gæster, vi lever af..

    – At man måske kan gøre mere for at indrette parkerings-muligheder, så alle kan være der…er en sag for politikerne..

    – Personligt tror jeg, at man nok har opbrugt de muligheder, der er for at lave mere parkering…

    – Et forslag til politikerne kunne være, at der burde laves særskilte retningslinjer for brug af havnen…både i bil og andet motordrevent køretøj…og (ikke kun dem der allerede gælder ved lov).

    …Og især i det tidsrum, hvor flaget spilles ned…- Mange tager ikke hensyn, og ødelægger de få minutter, hvor musikken nydes…ved at ræse forbi, og/eller spille højt på egen bilradio..

    – Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig dejlig sommer, ved havn og strand.. – Vi ses jo sikkert dernede… 😉

    Lene Bach (Blomsten)

  • Svend Kongsbak

    P- vagter er noget politikere har skabt, p-vagternes omtanke er noget fanden selv har skabt en søndag formiddag hvor tandpinen har været særlig slem.

  • Mette Gregersen

    Det er da fantastisk at se de store både nu er flyttet – hvilket smukt syn det nu er at gå på havnen, men FULDT udsyn 🙂

  • Peter Jæger Christensen

    Jeg er helt enig med Mette Gregersen. Ud i yderhavnen med de store både og lad de mindre komme inderst.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'P-vagten ødelægger hvad det har taget år at opbygge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER