Lad det bare regne (lidt) nu…!<br>…

Lad det bare regne (lidt) nu…!

28. juni 2013 - kl. 16:00 - af

Sådan lyder opfordringen til vejrguderne fra arrangørerne af Dybvad Open Air, der slår dørene op for publikum i Søparken i Dybvad lørdag den 3. august.

– Vel at mærke selvfølgelig, hvis noget af det gode sommervejr da bliver gemt til starten af august, når den niende i rækken af friluftskoncerter i den lille by blænder op for Østre Gasværk, Stig Rossen & Vennerne, Johnny Madsen, Queen Machine og Danser Med Drenge – og det solide opbud af kendte kunstnere har fået festivalgæsterne op af stolene.

I hvert fald går billetsalget helt som det skal – og dét på trods af det indtil videre noget regnfulde sommervejr. Men så meget desto større grund til at glæde sig til kombinationen af god musik, masser af stemning på en fantastisk koncertplads, herligt selskab – samt måske endda VIP-behandling, hvis man har valgt dén mulighed:

VIP-billetter inkluderer entré, adgang til VIP-telt med egen bar, gratis sildebord med snaps før koncerten, en flot aftenbuffet fra Dybvad Kro & Hotel, drinks-billetter samt adgang til toiletter med ekstra rengøring og opsyn. De fleste VIP-billetter sælges til firmaer, der benytter lejligheden (og det forhåbentligt gode sommervejr) til at afholde personaleudflugten, sommerfesten eller et forskud på julefrokosten i Søparken! Og mon ikke, netop de fem nævnte bands formår at skabe den HELT rigtige sommerfest-stemning sammen med DJ’s og de to bands RockStop og Rundt På Gulvet Band, der giver den gas på alle forstærkere under sceneskiftene på den store scene.

Efter de sidste toner fra Danser Med Drenge spiller Rundt På Gulvet Band i øvrigt op til vaskeægte teltbal i det store VIP-telt, hvortil der på dette tidspunkt vil være gratis adgang – og arrangørerne håber, at rigtig mange af koncertgæsterne vil lægge turen ind omkring AfterParty’et her, før årets musikbrag i Søparken slutter kl. 01.00.

Det forventes, at omkring 2.500 gæster vil besøge Dybvad under arrangementet den 3. august og arrangørerne opfordrer koncertens gæster til allerede nu at studere mulighederne for forplejning, natbus, VIP-billetter (samt naturligvis også den lækre VIP-menu) og meget mere på hjemmesiden www.dybvadopenair.dk eller på koncertens Facebook-side.

Her kan man desuden se billeder fra tidligere års koncerter (hvoraf arrangørerne påpeger, at NÆSTEN 100% er foregået i strålende solskin…!) og ikke mindst finde genveje til billetsalgsstederne, hvor Dagli’Brugsen i Dybvad er kommet til som det seneste.

Så kom bare med regnen nu hvis det ikke kan være anderledes – når blot der er sol den første weekend i august, lyder det fra Dybvad!

En kommentar til “Lad det bare regne (lidt) nu…!
…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Lad det bare regne (lidt) nu…!
…”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lad det bare regne (lidt) nu…!
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger