Fra skattejagt til kogekunst i Sæby…

Fra skattejagt til kogekunst i Sæby…

23. juni 2013 - kl. 0:39 - af

Lørdag blev en fantastisk dag i hele byen. Både på havnen, i midtbyen og på Skovlyst var der masser af mennesker, der alle fik en god oplevelse, det omskiftelige vejr til trods.

På Sæby Torv, var der stor opmærksomhed omkring Rødder og Vinger, der lavede gøgl og teater for de rigtig mange mennesker, der lørdag formiddag var på tur i midtbyen. Allerede denne weekend kunne man fornemme den fantastiske stemning, der venter næste weekend til Musikfesten, for masser af turister har gjort deres indtog i byen. Også i Lanternens Gård, var der som altid fantastisk stemning. Denne lørdag var det Tyrolerorkesteret, der sørgede for musikken, og med Frank Hejslet i rollen som “Hansi” fik den på alle tangenter til stor glæde for de mange fremmødte.

Nordjyske bank havde inviteret til samvær og hygge på Skovlyst. Her var der masser af muligheder for både at komme på skattejagt, hoppe på hoppeborg, spise pandekager, kigge på fine gamle biler og meget mere. Ligeledes var det muligt at hilse på Rasmus Klump og hans hjælpere eller bare få en snak i mere fri omgivelser med nogen af bankens ansatte.

Sidst men ikke mindst, var der stort opbud af mennesker på Sæby Havn. TV2 Fri havde inviteret de lokale til Danmarks bedste livret, som lørdag blev optaget på den gamle værftsgrund. 35 dejlige livretter blev præsenteret af en masse herlige madglade mennesker, og seks finalister blev fundet. Der var retter, der var for svære, der var retter, der var lige lovlig lette, men alt i alt havde alle deltagerne gjort sig stor umage for at være værdige deltagere. Kl.18.45 var alle lokale samt turister inviteret til at komme og smage de seks retter fra finalisterne og være med til at kåre Sæbys bidrag til Danmarks Bedste Livret.

Også de opstillede containere på værftsgrunden, havde i dag deres officielle åbning og det var tilfredse forretningsdrivende, der var at finde i seks “butikslokaler” – mest var de overrasket over det kæmpe opbud af mennesker, der pga. TV havde fundet vej til Sæby Havn, men også den første handels dag var godkendt hos de fleste. Også hvis man gik lidt væk fra det opstillede TV studie, var der masser af aktivitet. Helene hos Klostergydens Fisk, kunne berette om en super lørdag, der udover masser af kunder bød på en del mad ud af huset, hvilket også var formålet med den flotte kage, der kan ses herunder.

Havnekiosken, som er nabo til Klostergyden, havde også fundet sommer smilet frem, mange skulle lige ha’ desserten her, inden turen gik videre og Erik Schack kunne da også med smil på læben fortælle, at allerede tidligt lørdag var der lang kø til morgenbrød, som nu også kan erhverves i Havnekiosken.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra skattejagt til kogekunst i Sæby...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER