25 mio kr til lægedelen af et Sundhedshus…

25 mio kr til lægedelen af et Sundhedshus…

20. juni 2013 - kl. 0:43 - af

…som der ingen lejere har meldt sig til.

Der udgik d. 17/6 en pressemeddelelse fra Sæby Kommune, at nu starter byggeriet af det nye Sundhedshus på Sæbygaardvej. Totalenterprenør bliver HP Byg A/S. – Så langt, så godt.

Byggeriet financières ved at Staten har doneret 24 mio kr alene til lægelokalerne i huset, Regionen kommer med yderligere 24 mio kr som så skal bruges til de yderligere kvadratmeter, som skal lejes af Kommunen. Dog går nogle af Regionens 24 mio også til “lægekvadratmeter”- hvor mange kr det er, det ved menigmand vist ikke.

Tanken om et Sundhedshus/lægehus ALENE til lægerne, blev for flere år siden skudt i gang ALENE på lægeligt initiativ, idet vi forudså, at der ville blive lægemangel i Sæby og at byens læger lettere ville kunne hjælpe hinanden igennem en periode med mangel på kolleger, hvis vi var under samme tag.

Sideløbende har en del af lægerne arbejdet hårdt på, via faglige kanaler, at gøre byen attraktiv for yngre kolleger. Dette med stor succes, således at der nu er kommet – og vil komme flere yngre almenmedicinere til byen. Det er faktisk således, at Sæby ligefrem er blevet en by, som unge almenmedicinere gerne vil arbejde i.

Dette altså uden Sundhedshus!

Ved siden af lægernes egne, vellykkede forsøg på at rekruttere unge kolleger løb der så en proces med et Sundhedshus.

Denne proces løb uendelig langsomt.
En overgang gik den helt og aldeles i stå
Den blev også ret tidligt overhalet af rekrutteringsprocessen.

Processen blev efterhånden også så kompliceret – set fra lægeside- at lægerne helt trak sig ud af den. Vi følte ikke, at vores erfaringer fra lange lægeliv i mange forskellige praksisser blev hørt. Og der var alt for mange møder uden vores reelle indflydelse og uden, at vi fik beslutningstageren i tale og tiden gik og gik.

Og vores egen rekrutteringsproces gik fint, der kom mange uddannelseslæger til byen.

Vi er nu endt i en situation, hvor  man fra politisk hold langt om længe er kommet til vejs ende med en beslutning om et Sundhedshus. Det Sundhedshus, som altså skulle tiltrække de læger, som ad anden vej allerede er kommet, og som vil komme.
Det kommende Sundhedshus har man besluttet, skal indeholde BÅDE læger OG kommunale funktioner.

Vi bor i et område, som andre så trist har kaldt ” Den rådne banan”.
Vi bor lang fra et Uddannelsessygehus, idet Regionsrådet jo besluttede at reduceres aktiviteterne på Frederikshavn Sygehus til et niveau, som ikke kunne rumme uddannelsesaktiviteter. Derfor bor der heller ikke mange unge  læger i området mere.

ALLIGEVEL har vi unge læger i kø, for at få deres praksisuddannelse i vore klinikker her i byen
Der er nu ingen læger her i byen ( hverken nytilkomne eller gamle), som ønsker at flytte deres klinikker op i det dyrt byggede, offentlige Sundhedshus. Vi kan fint klare os uden det hus, hvilket udviklingen jo også har vist.

Vi vil gerne være fri for det hus.

Hvorfor bygger man så et hus os?
Hvorfor bruger det offentlige mindst 25 mio kr på et lægehus, som udviklingen har vist, der ikke er brug for? Ja faktisk flere mio kr end det.

Som private erhvervsdrivende ville vi have disponeret helt, helt anderledes.

De kommende kommunal- og regionsvalgstaler vil helt sikkert komme til at skulle forklare dette forhold.

Med venlig hilsen

Jenny Østergaard
Thomas Mølgaard
Jacob Edlund

Praktiserende læger i Sæby

2 kommentarer til “25 mio kr til lægedelen af et Sundhedshus…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “25 mio kr til lægedelen af et Sundhedshus…”

  • Jeg en ganske almindelig praktisk begavet borger i Sæby, forstår simpelt hen ikke,
    hvorfor Ulla Astman skal tvinge et sundhedshus ned over hovedet på os.
    Ingen, ønsker åbenbart sådan et hus. De penge som vi får fra sundhedsministeriet, retur med dem, og de penge kommunen så spare, brug dem på vores børn og gamle. Er faktisk lidt træt af Ulla Astman, som tromler sine ideer igennem alle kommuner, uden at lytte til borgerne.
    Ja, det er bare min mening. Ida Jensen.

  • Arne Nellemann

    Der er en reklame i tv der hedder: Hvor for de da pengene fra” Det undre mig at kommunen lige pludselig har penge til at spytte i et sunhedshus når de ikke engang har råd til at passe vores ældre og holde vores grønne områder, alt skal privatiseres for at kommunen kan spare penge, MEN VUPTI her fandt vil så lige 25 Millioner til at bygge et hus der er total overflødig, syntes det er godt gået at de penge bare bliver smidt ud til sådan noget latterlig byggeri, i stedet for at bruge dem fornuftigt, I kære politikere husk i også bliver gamle engang og muligvis skal passes på et af jeres discount plejehjem

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '25 mio kr til lægedelen af et Sundhedshus...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER