
Skt. Hans ved åen i Voerså
….
19. juni 2013 - kl. 0:01 - af Henrik Christensen
På begge sider af åen i Voerså bliver der masser af aktiviteter Skt. Hansaften. Voerså Bådudlejning åbner om formiddagen for kano- og vandcykelsejlads, og hele dagen er kiosken åben for is, vand, øl, kaffe samt en hel masse andre gode sager.
kl. 19.30 serveres der helstegt pattegris m/tilbehør samt vin og fadøl.
På modsatte side ligger den gamle krogrund, og her afholder Voerså Byudvikling officiel indvielse af den nyrenoverede åbred 19.00.
Kl. 19.15 starter salget af ænder, til det store anderace på åen. Hver nummererede and koster kr. 20 –, og der er masser af fine præmier. Ænderne lukkes ud i åen 19.45.
Årets båltale klarer Claus Søeby 20.00, og da han har ry for at være en dygtig sanger, så mon ikke han også synger for på Midsommervisen 20.15?
Mens der synges Midsommervise, sejler fakkeloptog på åen. Her kan børn, der gerne vil have en lille sejltur på åen i motorbåd, få lov til at holde en fakkel. Børnene bliver iført redningsvest, og de er under opsyn af voksne.
På pladsen er der hele aftenen stort telt med borde og bænke, gratis hoppepude til børn, musik i teltet og salg af grillpølser, øl, vand, kaffe og kage.
Arrangørerne er et samarbejde mellem byens foreninger.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skt. Hans ved åen i Voerså
....' til en bekendt