Succes for Hørby-Dybvad ved Skole-OL

Succes for Hørby-Dybvad ved Skole-OL

15. juni 2013 - kl. 16:30 - af

Forventningerne var høje forud for årets Skole-OL på Østerbro Stadion i København, som blev afholdt i dagene 10.-12. juni og var arrangeret af Danmarks Idræts Forbund og TV2. Sidste år blev skolens 5. årgang nemlig kåret som “Danmarks Bedste 5. klasse” – og til dette års OL havde både 4., 5. og 6. årgang kvalificeret sig.

Derfor var jubelen på skolen ekstra stor da resultaterne de tre dage tikkede ind på live-tv, og det stod klart at både 4. og 6. årgang begge blev en fantastisk flot nummer to på landsplan – 6. årgang endda med pointlighed med vinderne, der dog kunne hjembringe pokalen på grund af enkelte marginalt bedre individuelle resultater.

Til gengæld klarede skolens to 5. klasser sig så godt, at successen fra 2012 rent faktisk BLEV gentaget…! Dermed kan Hørby-Dybvad Skole også i år smykke sig med dén flotte titel at have DANMARKS BEDSTE 5. KLASSE blandt hundredvis af skoleklasser fra både hovedstaden og provinsen – og begejstringen ville da heller ingen ende tage da de dygtige atleter og deres lærere blev modtaget af forældrene på banegården i Aalborg sent tirsdag aften.

Fredag morgen blev alle OL-klasserne og de individuelle medaljetagere på behørig vis hyldet på skolen ved en fællessamling, hvor 5. klasses pokal blev overrakt, og hvor der fra både ledelsens og skolebestyrelsens side var stor ros til deltagerne – ikke blot for de flotte resultater, men også for deres bidrag til en helt suveræn oplevelse for alle.

Fra skolens side skal lyde en stor tak til Louis Christiansen og Inge Jacobs fra Dybvad Idrætsklub, der begge deltog ved finalestævnet i København hele ugen, til forældrene for kørsel til toget, kage og anden forplejning – samt til Sparekassen Vendsyssel og Dagli’Brugsen i Dybvad for sponsering af drikkevarer, frugt m.v.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Succes for Hørby-Dybvad ved Skole-OL ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger