
4 aftener med Sæbyegnens Kirkehøjskole
15. juni 2013 - kl. 12:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæbyegnens Kirkehøjskole er etableret i et samarbejde mellem menighedsrådene i Skæve-Hørby-Understed-Karup, Volstrup og Sæby sogne.
Der afholdes 4 højskoleaftener i perioden september – marts. En højskoleaften starter kl. 18.00 med foredrag af en spændende foredragsholder, derefter et måltid varm mad og kaffe med brød. Foredraget fortsætter og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål. Deltagelse er for alle, vi kører efter princippet først til mølle, men er begrænset af, hvad Mariehuset kan rumme. Prisen for en højskoleaften er p.t. 115 kr. Tilmelding kan ske til Kirkekontoret, Strandgade 13 fra 1. august. Ønsker man blot at deltage i et af kirkehøjskolens arrangementer, kan dette naturligvis lade sig gøre, under forudsætning af, at der er plads.
Efter at have ”kørt” en prøveperiode på to sæsoner, stiftede vi i juni 2012 Sæbyegnens Kirkehøjskole, der afholdt sin første egentlige generalforsamling onsdag den 12. juni 2013 i Mariehuset i Sæby.
Bestyrelsen består af 4 medlemmer, valgt af de respektive menighedsråd, og af tre medlemmer valgt på generalforsamlingen samt revisor + suppleant og to suppleanter for bestyrelsen.
Bestyrelsen ser således ud: Birger Kousholt, formand, Kirsten Fuglsang, kasserer, Else Nejsum Thomsen, sekretær, Villy Farsinsen, Frits Christensen, Lisbeth Hedegaard, Lillian Christensen. Suppleanter Kirsten Fabricius og Bente Maagaard. Revisor er Margit Isaksen og suppleant er Kaj Casper.
Det nye program er i øjeblikket i trykken, men udkommer sidst i juli måned, og vil blive lagt i de respektive kirkers våbenhuse. Endvidere kan programmet ses på kirkernes hjemmeside.
Første højskoleaften finder sted onsdag den 18. september 2013 kl. 18.00 i Mariehuset, men det er nødvendigt med tilmelding.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '4 aftener med Sæbyegnens Kirkehøjskole ' til en bekendt