
Lykkens gang er ikke altid første gang
12. juni 2013 - kl. 10:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det måtte Helene Fogh fra Sæby sande, da hun ”kun” fik trøstepræmien i Automesterens lodtrækning på Hjallerup Markedet i sidste uge. Præmien var en lille fjernstyrret helikopter.
Hovedpræmien, som var en cykel, gik til en vinder fra Hals.
Dog tog familien revanche senere på dagen, da sønnen Morten Andersen på næsten 15 år, samme dag vandt en cykel i Tour de pedal. Ud over den fine damecykel, som var sponsoreret af Sparekassen Vendsyssel, løb Morten også med en præmie i en mellemtrækning – en køletaske med div. madvare, så det blev en indbringende dag for hele familien.
Helene Fogh fortæller: ”Damecyklen, som kunne have været byttet til en herrecykel, er nu omsat til kolde kontanter, noget en dreng på næsten 15 år jo altid kan bruge. Så Morten kører fortsat på den cykel, som han deltog i Tour de pedal med. Vi burde næsten have byttet gevinster, for Morten var meget mere interesseret i helikopteren, og jeg kunne da måske godt have brugt cyklen”, slutter Helene.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lykkens gang er ikke altid første gang' til en bekendt