Glade børn med røde næser – kom med til klovneløb
7. juni 2013 - kl. 21:46 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I morgen lørdag d. 8. juni kl. 12 afholdes der klovneløb rundt om i hele landet – deriblandt 3 steder i vores område: Aalborg, Sæby og Farsø.
I Aalborg går startskuddet fra Skovdalen Stadion. Hospitalsklovnen Tut vil være til stede for at skyde løbet i gang og heppe på alle løberne. Udover i Aalborg er der også Klovneløb i Sæby og Farsø.
Klovneløbet er et hyggeligt familieløb for alle der kan kravle, gå eller ja… løbe. Det gælder ikke om at komme først eller bedst i mål – det handler kun om at have en hyggelig og sjov dag sammen med familie og venner. Klovneløbet er et velgørenhedsløb og har til formål at indsamle midler til hospitalsklovnens arbejde på de danske børneafdelinger. Det koster 60 kr. at være med – heraf gå 45 kr. direkte til Danske Hospitalsklovne og resten til afvikling af løbet.
Massevis af frivillige lokalarrangører har knoklet i ugevis for at få løbene op og stå og rigtig mange har gjort ekstra meget ud af netop deres løb.
Der afholdes 19 klovneløb på landsplan. Læs mere på www.klovneløb.dk
Vi håber meget, at I har lyst til at kigge forbi Sæby eller et af de andre steder.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Glade børn med røde næser - kom med til klovneløb' til en bekendt