Musik og teater i Voerså Børnehave

Musik og teater i Voerså Børnehave

31. maj 2013 - kl. 9:56 - af

På scenen var der både konger, dronninger, prinser, prinsesser, dinosaurer,
soldater, en frø, krigere med sværd der kunne få en til at fryse til is, og en troldmand der brugte trylleordet IP, når han skulle trylle et eller andet om samt et kongeslot med en kongetrone så stor, at børnene måtte bruge en skammel for at kravle op på den.

Det var Voerså Børnehave, der 28. maj havde indkaldt til teater og musik – en præstation som både børn og ledere høstede stor anerkendelse for.

Under ledelse af Mette Krarup og Heidi Bøje Kjærgaard sang børnene flere sange, samtidig med de brugte fagter og var udklædt, så det passede til sangene. Her var der blandt andet tale om ”Tre små soldater” og ”Hjulene på Bussen”, med den skrækkelige utilfredse fru Madsen.

Foran scenen sad omkring 100 forældre, søskende og andre pårørende, og de mindste levede helt med i forestillingen på scenen, ved at de kom med højlydte kommenterer, fagter og andre former for tilråb. Især når de fik øje på søster eller bror, blev der grinet af udklædningerne og klappet en del fra de små.

I børnehavens lille sal sad det meste af publikum på gulvet, nogle stod op, mens enkelte fandt plads på nogle få stole. Vejret var rigtig godt, og samtlige døre og vinduer stod åbne, i den tætpakkede sal. Alle havde det hyggeligt og lunt, og publikum klappede flittigt af børnenes præstationer, der til gengæld bukkede dybt og fornemt.

Børnehavens daglige leder, Mette Krarup, fortæller, at børnene i vinterperioden har arbejdet med sang og musik, og i den sidste måneds tid, har der været øvet flittigt både på diverse gamle eventyrskuespil og sange. Stensnæsskolens teatersal har været benyttet som øvelokale, og børnene er gået op i det med liv og sjæl. Børnene havde selv lavet samtlige kulisser, dragter og store tegninger, der blev brugt i forestillingen. Og ikke mindst havde børnene selv været forfattere til et eventyr, der handlede om dinosaurer.

Efter forestillingen som varede omkring 40 minutter, var der ingen, der havde travlt med at komme hjem. Rigtig mange rykkede ud på børnehavens legeplads, i det gode vejr. Alt imens børnene var meget aktive på legepladsen, fik forældrene en hyggelig snak med hinanden på bænkene i solen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af ' Musik og teater i Voerså Børnehave' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER