
Husbåden forlod Sæby Havn i flot vejr
31. maj 2013 - kl. 11:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I morges kl. 05.00 forlod husbåden, som har ligget i Sæby Havn siden 2005 havnen,
for med hjælp fra en slæbebåd fra Agger Værft at blive slæbt til Skive.
Husbåden er solgt til Christian Olesen, som driver et hotel i Skive, og her er det planen, at husbåden skal indgå som en del af hotellet og lejes ud.
Husbåden blev bygget på Orskov Yard i Frederikshavn i 2004-2005 af firmaet Domus Aqua A/S, som blev stiftet af syv lokale investorer, der alle håbede, at Domus Aqua skulle være den første af en serie husbåde, der kunne skabe ekstra arbejdspladser i Frederikshavn Kommune.
Sådan skulle det ikke gå, og husbåden, som ellers var en stor turistattraktion, er nu slæbt væk fra Sæby Havn, for at starte en ny tilværelse i Skive.
Salgsprisen er hemmelig, men det blev ikke det store eventyr, som Aqua Domus A/S havde håbet på.
Husbåden skulle have været ude af Sæby Havn senest til april, men har måttet vente på, at vejret tillod flytningen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Husbåden forlod Sæby Havn i flot vejr' til en bekendt