
Udeserveringen i Sæby til sommer skulle være reddet
29. maj 2013 - kl. 11:53 - af Henrik Christensen
Sæby Handelsstandsforenings formand Hans Ole Kalhøj har indgået aftale med kommunaldirektør Mikael Jentsch om at bibeholde prisen for fortovsafgiften på 300 kr. pr. kvm. mod de 600 kr. som Byrådet og Teknisk Udvalg i første omgang havde fastsat som værende den nye afgift, hvis restauratørerne fortsat ville have udeservering i sommermånederne.
Aftalen skal nu formælt godkendes på byrådsmødet i aften, og hermed skulle restauratørerne således kunne ånde lettet op, og fortsætte uforandret med sommerens udeservering.
I Frederikshavn er der indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Frederik omkring fortovsafgiften, forud for det ordinære byrådsmøde onsdag aften.
4 kommentarer til “Udeserveringen i Sæby til sommer skulle være reddet” under annoncerne.
Formanden for Sæby handelstandsforening Hans Ole kalhøj fortjener stor ros for sin ihærdige indsats for udeservering på torvet i Sæby. Samt i Gågaden. Vi ved hvor stor betydning det har for turisterne og alle andre handlende i Sæby.
Utroligt at byrådet og politikerne kunde få så tåbelige ideer. at straffe erhvervlivet
detailhandlen med de helt ublu forhøjelser som var planlagt.
Sæby har den flotteste midtby af samtlige kommunens byer, og turisterne elsker den gamle flotte bydel og smukke lystbådeavn Sæby har.
Stort tillykke til Hans Ole Kalhøj og Sæby handelstand med det flotte resultat..
Ivan jacobsen
Kære alle i hele Frederikshavn Kommune. Efter overhøring af aftenens debat i byrådet er det mig en stor glæde på vegne af restauratører at konstatere at den omdiskuterede takst nu nedsættes – vedtaget på byrådsmødet her til aften. Tak fordi man lyttede.Lad os så komme videre. Nu kan vi nemlig byde vore gæster denne sommer hjertelig velkommen til den skønne del af Danmark vi bor i, og samtidig vise hvor pragtfuld og hyggelig den er -ikke mindst om sommeren.
Rigtig god vind i sejlene til alle. Det ved jeg der er behov for. Så føles vinteren trods alt knap så lang…
Venlig hilsen Hans Ole Kalhøj -Sæby Handelstandsforening
Til lykke Sæby Handelstandsforening med de overkommeligt takster, men man undre sig over hvordan Byrådet kan se sig selv i øjnene, tre byer i samme kommune med tre forskellige betingelser, hvis vi vil være et turistområde, må man også være turistvenlige, og dermed give alle butikker, der heller end gerne vil betjene vore gæster, de bedste betingelser. I København er alle takster væk!!!!!
Stort Tillykke:) Det manglede da også bare. Kan kun give Mette og Per ret. Væk med de takster. Udeservering og liv på torvet kan kun være medvirkende til kroner i kommunekassen på mange andre måder. Jeg kender efterhånden mange turister som netop vælger Sæby på grund af livet på torvet. Denne herlige tiltrækningskraft er netop blevet skabt af butikker og restauranter i Sæby midtby. I stedet for at betale burde de egentlig have en medalje:) rigtig god sommer – og lad os så håbe på super godt vejr så der kan komme endnu flere turister til byen.