Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

28. maj 2013 - kl. 14:32 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Forbrugsopsving ligger ikke lige for

Danmark

At beskæftigelsen nu ikke længere er aftagende, kan give håb om at danskerne igen vil begynde at bruge en større del af deres formue. Sidste uges tal indikerer dog desværre, at dette ikke er tilfældet. Torsdag kom der tal for detailsalget i april, som faldt med 0,4 % i forhold til marts, når der tages højde for sæsonudsving. Det bekræfter den kedelige udvikling vi har set i dankortomsætningen i starten af 2013. Det ligner altså ikke, at forbruget er steget i de seneste data, vi har til rådighed. Prøver vi i stedet at se på forbrugernes forventning til fremtiden, der er afgørende for, hvor meget danskerne ønsker at forbruge i den næste tid, ser det heller ikke for lyst ud. Forbrugertilliden i maj var stort set uændret i forhold til måneden før, på et lavt niveau der signalerer en tilbagegang i forbruget. Det på trods af skattelettelserne ved nytår. Disse tal viser altså, at vi fortsat er meget langt fra et forbrugsopsving i Danmark.

Man hører ellers ofte, at danskerne i disse år sparer store summer op i bankerne. Dette er dog kun den ene side af historien. For samtidig er danskernes gæld vokset, og værdien af boligerne er faldet. Ser man på den samlede formue inkl. bolig, men ekskl. pension er denne næsten halveret siden krisens start, fra 811.000 kroner til 411.000 kroner pr. indbygger – målt i 2012-kroner. Set i det lys er der bestemt ikke udsigt til, at vi vil se et voldsomt forbrugsopsving, så snart danskerne får et mere positivt syn på den økonomiske situation. En lille bedring i forbruget tror vi dog stadig på i år, som følge af en fremgang i realindkomsten.

Renter

Selvom langt de fleste realkreditlån i Danmark har en løbetid på 30 år, har danskernes optagelsen af 15-årige og 20-årige lån ved den nuværende udstedelse allerede overgået de seneste to udstedelser. Det ligner altså, at efterspørgslen efter denne type lån igen er begyndt at stige. Fordelen ved disse lån er de penge, man over tid sparer i form af bidrags- og rentebetalinger. At danskerne igen har fået smag for denne type lån skyldes formentlig en kombination af de ekstremt lave renter, samt at danskerne efter år med prisfald på det danske boligmarked er blevet bevist om, at friværdien ikke nødvendigvis kommer af sig selv, som det var tilfældet under opsvinget. Selvom der samlet er kommet en øget efterspørgsel efter disse kortere lån i de seneste år, er lånepotentialet begrænset. Det er i høj grad en luksus at kunne afvikle sin gæld så hurtigt, og det er derfor langt fra alle, der vil prioritere dette over øget forbrug her og nu.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger