Få dine arvestykker vurderet på Voergaard Slot

Få dine arvestykker vurderet på Voergaard Slot

28. maj 2013 - kl. 0:04 - af

DR og Voergaard Slot byder indenfor til vurderingsdag på slottet, hvor et panel af eksperter står klar til at kigge nærmere på dine fineste ting.

Måske ligger du inde med et arvestykke, en sjælden samling eller en designerting, som er meget mere værd, end du går og tror. Til vurderingsdag på slottet kan du helt gratis få sat værdi og historisk perspektiv på dine medbragte genstande, når de kommer i hænderne på én af de vurderingskyndige fra auktionshusene Bruun Rasmussen og Lauritz.com. Før og efter vurderingen er der rig mulighed for at opleve et af Danmarks smukkeste renæssanceslotte, som med sin egen fine samling af møbler, antikviteter, porcelæn og værker af Rubens, Rafael, Goya og El Greco danner den perfekte ramme for vurderingerne.

Voergaard Slot holder åbent for vurderinger lørdag og søndag den 1. og 2. juni kl. 10-14.

DR vil være til stede på slottet begge dage, hvor et hold af fotografer og journalister vil lave tv-optagelser fra vurderingerne til et nyt program på DR1. Programmet hedder Guld på Godset og bliver sendt fra onsdag den 26. juni og de følgende 8 onsdage. Værtinden er den 30-årige Mette Bluhme Rieck, der glæder sig til at se, hvad nordjyderne finder frem fra gemmerne:
– Voergaard er det fjerde og sidste slot på vores lille Danmarksturné, så det er bare med at komme af sted, hvis man har noget liggende, der kunne være sjovt at vise frem og få sat pris på, siger hun.

Alle typer antikviteter, kunstværker, designergenstande, retrofund og kuriositeter er velkomne til vurderingsdagene. Om lørdagen vil der være en ekspert i frimærker, mønter og postkort til stede, og søndag vil det være muligt at få en vurdering fra en bog- og manuskript-specialist.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få dine arvestykker vurderet på Voergaard Slot' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER