Sæby Golfklub fortsat ubesejret i 2. division

Sæby Golfklub fortsat ubesejret i 2. division

27. maj 2013 - kl. 11:15 - af

Sæby Golfklubs herrer i 2. division er fortsat ubesejret efter weekendens kamp. De 2 sejre mod henholdsvis Randers og Blokhus betyder, at holdet med bare 1 point i en af de 2 sidste kampe er klar til oprykningsspillet til 1. division. Et imponerende resultat taget i betragtning, at Sæby er rykket op i 2. division i denne sæson.

Lørdag havde Randers lagt vejen forbi Sæby, og det blev en spændende kamp, hvor der efter formiddagens foursomes stod 4-2 til Randers, men Sæby kom stærkt tilbage i eftermiddagens singler og vandt en samlet 11-7 sejr.

Søndag var der ikke meget spænding, da Blokhus blev sendt hjem med et 18-0 nederlag, og med denne kæmpe sejr, er Sæby Golfklub klar til sæsonens sidste 2 kampe ude mod Randers og Brønderslev, og de spilles i august måned.

Klubbens andet herrehold kom tilbage på sporet med 2 sikre sejre over Dronninglund og Frederikshavn. Dronninglund blev lørdag slået 11-3 og søndag blev Frederikshavn slået 10-4.

Damerne spillede også 2 kampe, lørdag var der store lussinger til Blokhus, der blev slået 9-0, så var der søndag lagt op til topopgør mod Hvide Klit, men det blev desværre til et knebent nederlag på 5-4 for anden gang i denne sæson.

Sæby Golfklub hviler ikke på laurbærrene, allerede på søndag er der åbent hus, hvor det er muligt for nye talenter at se golfsporten. Det er anden gang i denne sæson, der er åbent hus i golfklubben, og de håber, der kommer lige så mange nye denne gang.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Golfklub fortsat ubesejret i 2. division' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER