
Puljepenge til nedrivning af faldefærdige huse
24. maj 2013 - kl. 6:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Regeringen har afsat 400 millioner kroner til nordjyske kommuner, som er trætte af at se på faldefærdige og beskæmmende huse i deres område, og kommunerne har nu fået at vide, hvor meget de må søge i første omgang, dvs. gældende for de første to år.
Bestemmelsen om, hvor mange penge den enkelte kommune kan søge, afhænger af hvor mange faldefærdige huse, de har.
”Når jeg er ude i landet, så kan jeg jo se, hvor stor en forskel det gør for en landsby, at man har fjernet de værste rønner. Ingen har lyst til at flytte til et sted i forfald”, fortæller ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen til P4Nord.
Puljepengene kan, i forhold til den foregående pulje, bruges på langt flere projekter end tidligere, dvs. at de nu også må rive gamle erhvervsbygninger ned i byer, der har op til 3000 indbyggere.
Ud over den kommunale medfinansiering får de resterende nordjyske kommuner følgende millioner fra puljen:
Jammerbugt – mindst 5,1
Vesthimmerland – mindst 4,3
Frederikshavn – mindst 2,8
Mariagerfjord – mindst 2,8
Aalborg – mindst 2,4
Læsø – mindst 1,5
Rebild – mindst 1,5
Brønderslev – mindst 1,4
Alle nordjyske kommuner kan søge penge fra puljen indtil den 14. juni.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Puljepenge til nedrivning af faldefærdige huse ' til en bekendt