
Paradisæbletræer i blomst – forår i Nellemanns Have
20. maj 2013 - kl. 12:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Forårsfest i Sæby den 25. maj med gratis oplevelser for alle generationer. Kom og nyd dagen i haven med de 1000 blomstrende paradisæbletræer.
Det kan du opleve
Forårsfesten åbnes midt formiddag ved turistchef Inger Grund Petersen. Derefter opvisning af folkedansere og har du lyst, kan du selv danse med. Senere opvisning af gymnaster på trampolin. Nyd frokosten og resten af dagen til tonerne af harmonikaer, sav, guitar og trommer samt lirekassemusik.
Hele dagen er der stande, hvor naturvejledere fortæller om vildt og arrangerer fugleture i skoven. Du kan se biavl, smage bjesk, og så er der skattejagt, friluftssjov og meget mere. Salg af paradisæble træer, udplantningsplanter samt mad og drikke.
Nellemanns Have er en offentlig have på 6 ha med Nordeuropas største samling af paradisæbletræer, og festen afholdes på adressen Langtvedvej 23, Sæby. Gode parkeringsforhold.
Festen arrangeres af 6 lokale foreninger fra Sæby: Civitan Club Sæby, Nellemanns Haves Venner, Saltlandet, Sæby Borgerforening, Sæby Folkedanser Forening og Sæbygårds Venner.
I år deltager også Springteam Nordjylland, Volstrup Harmonikaklub, Sæby Miniby, Sæby Hjerte forening, Sæby og omegns Jagtforening, Hjørring Amts Biavler Forening og Bjesklauget ”De Tre Herregårde” med deres aktiviteter.
Du kan se mere om Nellemanns Have og forårsfesten med dagens program på:
http://www.nellemanns-have.dk/venner/forarsfest
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Paradisæbletræer i blomst - forår i Nellemanns Have ' til en bekendt