Paul Rode stopper som formand for Børne og Ungdomsudvalg
5. maj 2013 - kl. 13:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter 20 år i Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune har SF’eren Paul Rode Andersen nu valgt at stoppe. I morgen træder SF’eren tilbage, og udvalget skal finde en ny formand, fortæller TV2Nord.
Paul Rode Andersen har siddet i byrådet i 24 år, og han har været en markant frontfigur for SF. Ved det seneste kommunalvalg var Paul Rode Andersen en af SF’s hovedmænd bag den overraskende alliance med Venstre, som betød, at partiet brød med Socialdemokraterne og i stedet pegede på Venstres Lars Møller som borgmester.
Paul Rode Andersen har for længst meldt ud, at han ikke vil genopstille til kommunalvalget til efteråret. I stedet peger Poul Rode Andersen på Christina Lykke som ny formand for Børne og Ungdomsudvalget, samtidig med at hun nu også er partiets spidskandidat ved valget.
På et møde mandag, vil udvalgets medlemmer så tage stilling til, om de også vil pege på Christina Lykke, som ny formand.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Paul Rode stopper som formand for Børne og Ungdomsudvalg' til en bekendt