Lytter til patienter for at øge tilfredshed

Lytter til patienter for at øge tilfredshed

4. maj 2013 - kl. 0:17 - af

Patienttilfredsheden med sygehuse og psykiatri i Nordjylland er meget høj. Der kan ske forbedringer, men først skal patienterne i endnu højere grad inddrages.

Sygehuse og psykiatri i Nordjylland får stor anerkendelse fra patienterne i netop offentliggjorte patientundersøgelser. Indlagte nordjyske patienter er de mest tilfredse i landet på offentlige sygehuse, og det gælder også for indlagte voksne psykiatriske patienter.

Sygehusene arbejder med forskellige tiltag, og på Aalborg Universitetshospital vil man invitere udvalgte patienter til feedbackmøder. Patienten bliver interviewet om sin oplevelse af indlæggelsen på hospitalet, mens medarbejderne i afdelingen lytter:

– Vi vil gerne være et hospital, som er til at tale med og som lytter til patienten. Derfor inviterer vi patienter, inden for alle specialer, til et feedbackmøde, siger Lisbeth Kjær Lagoni, sygeplejefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital.

Tiltaget kan være med til at øge patienternes tilfredshed:

– I patienttilfredshedsundersøgelsen spørger vi patienter, om de har fået skriftlig information. Nogle patienter tror, at det handler om, om de har fået et udskrift fra deres journal. De svarer derfor nej, selvom de har fået pjecer om deres sygdom eller behandling. Her taler vi forbi hinanden, og det kan disse møder blandt andet være med til at afdække. Det viser de foreløbige erfaringer fra pilotprojektet med feedbackmøder, siger Lisbeth Kjær Lagoni.

Efter feedbackmødet holder medarbejderne et arbejdsmøde og udarbejder forpligtende handleplaner.

Lærer af patienternes tilbagemeldinger
Tiltaget på Aalborg Universitetshospital kan også blive rullet ud i resten af det nordjyske sundhedsvæsen:

– Patientfeedbackmøder er et godt tiltag, som kan hjælpe på kommunikationen mellem hospital og patient og give patienterne en bedre oplevelse. Vi ser i udlandet, at de er noget længere fremme i patientinddragelse, og det vil vi lære af, siger Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør, som samtidig er glad for den generelt høje tilfredshed.

97 pct. af ambulante og 94 pct. af indlagte patienter har et godt eller meget godt indtryk af deres behandling på sygehusene. Tallene for psykiatrien er 95 pct. af indlagte voksne patienter, 94 pct. af ambulant behandlede voksne og 93 pct. for ambulant behandlede børn og unge.

Skriftlig information er som sagt en af udfordringerne, hvor 39 pct. af indlagte patienter mener, at de ikke har fået skriftlig information. En anden udfordring er, at kun halvdelen af ambulante patienter bliver informeret om årsagen til ventetid.

– Der er flere tiltag i gang, hvor målet er at forbedre ambulante og indlagte patienters oplevelser. Når vi generelt har en meget høj tilfredshed, skal vi bruge resultatet til at arbejde videre med de områder, hvor vi har udfordringer, siger Jens Winther Jensen.

Yderligere informationer
LUP 2012

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er en spørgeskemaundersøgelse blandt patienter, der har været indlagt eller i ambulant behandling fra august til oktober 2012 på Region Nordjyllands sygehuse.

Resultaterne i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2012 for sygehusområdet samt resultater i undersøgelsen LUP Fødende 2012 kan læses her: http://patientoplevelser.dk/

Resultater for psykiatrien kan ses på www.sundhed.dk samt www.cfk.rm.dk

Svarprocenten for indlagte patienter i Region Nordjylland er 55 pct., hvilket svarer til, at 7.601 har udfyldt spørgeskemaet. For ambulante patienter er svarprocenten 58 pct., hvilket svarer til 17.589 besvarelser.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lytter til patienter for at øge tilfredshed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER