
Klassiske europæiske biler i Sæby
1. maj 2013 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen
For første gang i Sæby bliver der rig mulighed for at se og opleve forskellige klassiske veteranbiler og andre spændende klassiske bilmodeller af europæisk oprindelse.
Arrangementet afholdes lørdag den 4. maj kl. 10.00 – 16.00 på arealet ved Langtvedvej 2, Sæby. Nogle af de spændende biler vil blive udstillet på Torvet i Sæby samme dag mellem kl. 11.00 og kl. 12.00.
Bag ideen og arrangementet “Classic car meeting” står en række lokale personer med en forkærlighed og entusiasme for klassiske veteranbiler. Nordjyske klubber med interesse for europæiske veteranbiler er blevet inviteret til at udstille spændende biler på dagen.
Ejer du en klassisk bil med en særlig historie, er du velkommen til at deltage i udstillingen, det eneste du skal gøre er at møde op på dagen, hvor der vil blive anvist en plads.
Har du interesse for “Classic cars”, så mød op på dagen og få en spændende oplevelse og en bilsnak med udstillerne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Klassiske europæiske biler i Sæby' til en bekendt