Middelalderen kommer til Skovlyst i Sæby

Middelalderen kommer til Skovlyst i Sæby

27. april 2013 - kl. 6:17 - af

Lørdag den 4. maj indbyder Aktivitetsforeningen Rødder og Vinger til middelalderoplevelser ved Skovlyst. Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Mogens Brag holder åbningstalen kl. 10 i lejren.

– Vi er flyttet fast ind sammen med Sæby Scenen på Skovlyst og nu er det tid at invitere byens borgere og andet godtfolk til middelalderoplevelser på den gamle markedsplads, siger formand Kurt Rasmussen.

Vi stiller alle vore telte, boder og arbejdende værksteder op foran Skovlyst og laver skæg og ballade både lørdag og søndag. Vores gøglershow optræder flere gange begge dage. Lørdag aften, hvor vi først lukker for festlighederne efter kl. 22, slutter vi dagen af med et flot ildshow på udendørsscenen. Der er arbejdende værksteder og vores store middelalderkøkken med fire store bålsteder koger og braser hele dagen, så du kan traktere dig selv med sund og nærende middelaldermad lige fra en pandekage med syltetøj og sukker til en god solid gang gammeldags vandgrød, pølser og andet godt og varmt både til frokost og aften.

Inde i Skovlyst vil Sæbyscenen stå for kaffe og kagebord, ligesom du også kan købe en øl eller vand.

Rødder og Vinger blev dannet for snart 10 år siden i Østvendsyssel som en aktivitetsforening med fokus på hele familien. Vi har virkelig haft succes med vores koncept og har i dag 160 medlemmer som deltager i forskellige aktiviteter. Langt de fleste medlemmer er hele familien, hvor både far og mor er engageret eksempelvis i værksted og køkken og hvor børnene dyrker rollespil, gøgl, sang og musik og hvad vi ellers kan finde på.

Lørdag den 4. maj og søndag den 5. maj kan du opleve det hele ved skovlyst. Programmet kommer blandt andet til at indeholde: Tur til Jernkilden med Gert Jensen, der netop har udgivet en bog om de gamle hellige kilder. Søndag morgen fugletur med vores formand der også er ornitolog. Turen starter kl. 7 og varer ca. 3 timer i Sæby Skov. Senere søndag – fra kl. 12 – vil vi tilbyde børn at være med til at bygge fuglekasser, som vi senere vil hænge op i træerne omkring Skovlyst. Træet er doneret af Lyngså Trælast.

Det fulde program kan du læse på www.ragnos.dk

Markedet lukker søndag kl. 16.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Middelalderen kommer til Skovlyst i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER