
Brugermøde om Sæby Havn’s fremtid
27. april 2013 - kl. 0:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag den 23. april blev der afholdt brugermøde omkring havnens fremtidige brug og udseende. Kommunen var repræsenteret af formand for Teknisk Udvalg Brian Pedersen, mens der var afbud fra konst. direktør Bent Westerberg.
Havnefoged Birger Isaksen bød velkommen til de fremmødte, og fortsatte med en orientering:
”Som bekendt er værftshallen fjernet. I den forbindelse er selve pladsen som var mellem hallen og redningsstationen blevet havnens areal igen. Der har allerede været stor efterspørgsel på brug af pladsen.
- Havnefest
- Kokkekamp
- Tour de France
- Jazzfestival
Jeg har selv kastet den ide op i luften, at arealet hvor hallen lå, i sommer kunne bruges til en slags containermarked. Forstået på den måde, at der opsættes et antal containere som hen over sommeren kan lejes af nogen, som ønsker at afprøve en ide om etablering af en forretning på havnen. Sommerens interesse kan så være en strømpil for, om der var basis for etablering af egentlige forretninger.
Det er vigtigt at pladsen kommer til at fungere som centrum afprøvning af spændende initiativer hen over sommeren. I mine øjne er det helt klart her, det kulturelle midtpunkt på havnen ligger.
Vores havneteam har i vinter, samtidig med at de har produceret flydeelementer til flydebroer, lavet et antal læskærme. Vi har forsøgsvis opsat halvdelen af dem på værftspladsen. Når pladsen skal bruges til andet, er skærmene hurtigt flyttet. De kan også let flyttes andet sted hen, hvis det viser sig hensigtsmæssigt.
På sidste møde fremlagde jeg en liste over økonomiske udfordringer i 2013”.
Økonomiske udford. 2013 | Anslået pris eksl. moms | Status | |
El på broer | 250.000 | Arbejdet er i gang.
Ændring af forsyningskilder er udført. Standere mangler. Forventes færdigt i begyndelsen af maj. Bro 5 er ikke med i denne del af projektet. Dette skyldes at vi afventer tilstandsrapport som vurderer broens generelle tilstand. Når der etableres ekstra stik på broerne og forbrugsbegrænsningen på 6 amp. Fjernes, vil der kunne forventes et markant øget forbrug af el på havnen. I relation til det har Teknisk Udvalg indledt en drøftelse af, om der i forbindelse med kommunens status som energikommune, ikke burde etableres et system så den enkelte afregner forbrug af el. Havnen er i øjeblikket ved at udarbejde materiale som beskriver mulighederne og økonomien i sagen. Det er planen at TU behandler punktet på sit møde i maj. |
* |
Grillpladser | 50.000 | Arbejdet er ikke startet op endnu. På grund af vejret har det nye havneteam ikke haft mulighed for at komme ud på havnene og starte afrensningen af broerne.
Vi vil bestræbe os på at der etableres mindst en grillplads i stensætningen inden sæsonen. |
|
Legeplads | 125.000 | Der er ikke penge i 2013 i havnens budget. | |
Renovering bro 1 | 350.000 | Er afsluttet. | |
Oprensning | På grund af 7 uger med østen kuling er alle vores havne stærkt tilsandet. Vi tør ikke iværksætte flere arbejder før vi har overblik over hvad dette kommer til at koste Sæby Havn. |
I relation til de økonomiske udfordringer, kom det til en snak om stedet, hvor legepladsen lå, er det rigtige. Man kunne tænke sig en placering på nordre side af åen ved roklubben. Det vil så kræve en dispensation fra fredningsbestemmelserne i området. Ligeledes var der ønske om en bro over den yderste del af åen, så enden af promenaden og nordre mole blev forbundet. I dette lys ville en placering af legepladsen ved roklubben være ideel.
Formand for Teknisk Udvalg Brian Pedersen fremlagde en ide om at problemet med den manglende legeplads måske kunne løses ved at genbruge redskaber fra en nedlagt institution. Havnefogeden lovede at undersøge dette. Redskaberne skulle så opsættes på den eksisterende plads ved kirken. Langsigtet arbejdes der på løsningen ved roklubben.
Lys på ”FRUEN”. På sidste møde blev der spurgt til lys på Fruen fra Havet. Den oprindelige installation duede ikke. De indstøbte spotlights gik gang på gang i stykker. Havnen etablerede i efteråret en nødbelysning. I forbindelse med omlægning af el på broerne er der nu igen lys på fruen. Der er opsat to LED-lys lamper på søsiden og en på landsiden. Lyset falder anderledes på fruen og den fremstår meget bedre og uden de markante skyggedannelser som før. Det har vist sig at det opsatte lys kan virke blændende på beboerne i Havnepromenaden. Havnefogeden prøver at løse problemet.
Husbåden skulle, ifølge de seneste oplysninger, være på vej væk, men afventer vejret.
Indsendte punkter til brugerrådsmødet:
Byggeplaner ved Nordmark.
Brian Pedersen orienterede om, at der var en byggesag på vej til Plan- og Miljøudvalget. Udvalget skal så tage stilling til projektet. Derefter går den almindelige sagsgang, med høringsrunde og ankemuligheder, i gang.
Værftet:
Lars Sørensen redegjorde for at hallen nu var væk, og at han var positiv for havnefogedens forslag om forsøgsvis opsætning af containere i sommer. Der var ikke konkrete planer for, hvad der skal bygges på pladsen, hvor byggehallen stod. Man vil hurtigst muligt renovere værkstedsbygningen, med ny beklædning og pap tag. Der er heller ikke her nogen konkret plan for anvendelse.
Eventuelt:
Turistchef, Inger Grund Petersen redegjorde for planerne omkring Kokkekamp og Tour de France. Det er ret store projekter, som er arrangeret af TV2, og som giver mulighed for at Sæby eksponeres stærkt hen over sommeren.
De fremmødte udtrykte stor tilfredshed med de nævnte aktiviteter og forslag til udnyttelse af pladsen. Der var ikke yderligere. Havnefogeden takkede for fremmødet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brugermøde om Sæby Havn's fremtid ' til en bekendt