Skæve Sogn bygger skole i Indien…

Skæve Sogn bygger skole i Indien…

22. april 2013 - kl. 10:21 - af

Efter mere end to års forarbejde med mange forhandlinger, planlægning og en del udfordringer i det indiske bureaukrati, er Skæve Sogns skoleprojekt på Danish Mission School i Somasipadi (i den sydøstlige provins Tamil Nadu) nu for alvor ved at tage form.

Midlerne til projektet kommer fra Ejnar Skovsgaard Fonden, og omfatter – ud over byggeriet af en skolebygning med fire klasselokaler – både sogne- og skolesamarbejde mellem Skæve Sogn / Hørby-Dybvad Skole og den indiske landsby Somasipadi, som en delegation fra Skæve besøgte for et år siden.

Projektet i indien er en del af Arcot Lutheran Church’s udviklingsarbejde, og næste trin i forløbet er opførelsen af toiletbygninger og rindende vand på skolen, som er blevet muliggjort ved hjælp af private donationer, herunder penge fra Hørby-Dybvad Skoles skolefest i Dybvad sidste år. Overskriften på festen var netop Indien – bl.a. med opførelse af Rudyard Kiplings skuespil Junglebogen – samt en række forskellige boder, hvor eleverne solgte “indiske” madvarer, kunsthåndværk og på andre måder indsamlede bidrag.

Det forventes, at skolebygningen i Somasipadi kan indvies inden for den næste måned – og billeder fra festlighederne i denne forbindelse vil kunne ses på hjemmesiden www.skaevesogn.dk samt i Sognebladet for Skæve og Hørby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skæve Sogn bygger skole i Indien...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger