Prøv en folkeracer på Ørnedalsbanen i Sæby

Prøv en folkeracer på Ørnedalsbanen i Sæby

20. april 2013 - kl. 0:13 - af

Lørdag den 27. april fra kl. 10 – 15 gentager Dansk Automobil Sports Union succesen med det årlige åbent hus-arrangement på landets folkeracebaner.
Her får du mulighed for – helt gratis – at få en tur i en folkeracebil på en folkeracebane. Du får en tur sammen med en erfaren folkerace-kører, så du kan mærke spændingen ved at køre på en bane, hvor man bare kan give den fuld gas!

Du kan også selv få lov at prøve en folkeracer, hvor du selv prøver kræfter med bilen og banen. Selv den mest erfarne bilist får sin sag for, når underlaget er grus eller jord, og der samtidig skal gives fuld gas. Vil du selv sidde bag rattet koster det kr. 150,-

Åbent hus arrangementerne på landets folkeracebaner er blevet en tradition, der tiltrækker rigtig mange unge, der har lyst til at prøve kræfter med den billigste banesport, man overhovedet kan komme til at dyrke.
Alene de senere år har flere end 500 unge haft fornøjelsen af en tur i en folkeracer.

Det særlige ved folkerace er, at kørerne efter løbet er tvunget til at sælge bilerne for kr. 5.000 eller kr. 8.000 alt efter hvilken klasse, de kører i.
Den regel holder priserne nede og er med til at gøre folkerace til den mest tilgængelige form for banesport.

Er man ung eller knap så ung og har lyst til en på opleveren og høre lidt om, hvordan man selv kommer i gang med at køre, så mød op den 27. april mellem kl. 10 og kl. 15 på en af landets folkeracebaner.
Er man under 18 år, skal man huske at have en tilladelse med fra sine forældre.

Tag af sted i god tid – der plejer at være rift om sæderne i folkeracerne.

Der køres på følgende baner:
Søholmbanen
Kolding Automobil Club, Montagevej 9, Kolding

Ørnedalsbanen
Frederikshavn Sæby Auto Sport, Vandløsvej, 9300 Sæby

Løvelbanen
Viborg Motor Klub, Havrisvej 10, Løvel, 8330 Tjele

Nysumbanen
Motor Sport Nordjylland, Hobro, Nysumgårdsvej 8, 9610 Nørager

Nisseringen
Næstved Motor Klub, Gambakkevej 14, Nr. Tvede, 4700 Næstved

Nørlundbanen
Ikast Motor Klub, Brandevej 19B, Ikast

Korskrobanen
Esbjerg Motor Sport Automobilsport, Tinghedevej 6, 6705 Esbjerg Ø

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Prøv en folkeracer på Ørnedalsbanen i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger