Hurtigere lægehjælp til borgerne i Vendsyssel

Hurtigere lægehjælp til borgerne i Vendsyssel

18. april 2013 - kl. 9:42 - af

Regionen vil indsætte en akutlægebil i Vendsyssel, som skal sikre borgere endnu hurtigere akut lægehjælp ved alvorlig sygdom eller ulykker. Akutlægebilen skal primært finansieres af en akutpulje fra Regeringen.

En ny døgnbemandet akutlægebil i Hjørring i Vendsyssel skal være et supplement til det eksisterende beredskab i Vendsyssel. Konkret bliver paramedicinerbilen i Hjørring konverteret til en akutlægebil og skal placeres ved Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Det er Region Nordjyllands ønske og resultatet, hvis regionen får positivt svar på en ansøgning til Sundhedsministeriet.

Finanslovsaftalen i efteråret indebar, at akutlægehelikoptere i Danmark bliver en varig og landsdækkende løsning. Da helikopternes baseplaceringer kan give dårlig dækning i nogle områder, blev der i finansloven afsat i alt 50,2 mio. kr. til en ansøgningspulje, som skal støtte en styrket indsats i de områder, hvor helikopteren har en lang responstid.

– Vi forventer, at vi får godkendt en ansøgning, fordi en akutlægehelikopter med placering i Skive vil være cirka 45 minutter om at nå til Vendsyssel, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.

Et flertal i forretningsudvalget i Region Nordjylland har mandag 15. april godkendt regionens ansøgning:

– En varig landsdækkende akutlægehelikopter sikrede nogle borgere i Danmark en hurtigere akut hjælp og forbedret overlevelse. Det er nu, vi skal have sikret, at den forbedrede akutindsats bredes ud til hele resten af landet, siger Ulla Astman.

Akutlæger arbejder også på sygehuset
Den samlede ansøgning omfatter etablering og driftsudgifter til en periode på 3 år og udgør 29 mio. kr. En ny akutlægebil vil kunne sættes i drift 1. september 2013 og regionen er medfinansierende ved at betale, hvad det koster at drive paramedicinerbilen i Hjørring.

Den nye akutlægebil vil have 2.000 ture per år. Samtidig bevares paramedicinerbilen i Frederikshavn og akutbilen i Skagen. Akutlægebilen bliver kaldt ud til de alvorligste sygdomstilfælde eller alvorlig tilskadekomst, hvor den lægelige behandling kan begynde allerede på skadestedet.

Lægerne i akutlægebilen vil være ansat på Sygehus Vendsyssel og vil arbejde med modtagelsen af akutte patienter på sygehuset, når de ikke i akutlægebilen er kaldt ud til alvorlige ulykker eller sygdomstilfælde.

– Fordelen er, at lægerne oppebærer erfaring også fra akutmodtagelsen og kan løse opgaver begge steder. Konkret forestiller vi os, at en læge i akutlægebilen kan følge patienten hele vejen ind i akutmodtagelsen og fortsætte behandlingen, siger Per Lambert, klinikchef, Sygehus Vendsyssel.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hurtigere lægehjælp til borgerne i Vendsyssel ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER