Snart kan du ”swippe” penge med mobilen

Snart kan du ”swippe” penge med mobilen

16. april 2013 - kl. 12:45 - af

Om få måneder kan kunderne i Spar Nord Sæby og en lang række andre banker overføre penge direkte mellem mobiltelefoner og uden brug af kontonummer og NemID. Den nye løsning har fået navnet ”Swipp”.

I løbet af forsommeren bliver den nye betalingsløsning Swipp en realitet, og dermed bliver det muligt at overføre op til 1.500 kroner om dagen direkte mellem mobiltelefoner. Det kræver hverken brug af kontonumre eller nøglekort fra NemID, og i Spar Nord Sæby forventer man, at den nye løsning hurtigt vil blive populær:

– Du står jo ofte i den situation, at du lige skal overføre 200 kroner til et fælles gaveindkøb eller 500 kroner, som du skylder for et restaurantbesøg. Og med den nye løsning bliver det langt nemmere at ordne den slags overførsler, fordi vi stort set altid har mobilen inden for rækkevidde, siger Privatkundechef Anders Krøgh i Spar Nord.

– Og af samme grund forventer vi også, at mange vil tilmelde sig den nye løsning, fortsætter han.

Konkret fungerer løsningen sådan, at mobiltelefonnummeret kobles til en bestemt bankkonto, hvor Swipp-overførslerne henholdsvis hæves og indsættes på.

Sådan gør du
For at swippe et beløb skal du taste modtageres mobiltelefonnummer på din mobiltelefon eller vælge en person direkte fra listen over kontaktpersoner. Derefter tastes beløbet og overførslen bekræftes, og til sidst modtager du en kvittering og kan vælge, om modtageren per SMS skal orienteres om, at pengene nu er på vej.

Du kan højst swippe 1.500 kroner om dagen og ikke mere, end der står på kontoen.

– Så den her løsning er tiltænkt de små, daglige overførsler, som vi laver i massevis, og som nu bliver langt nemmere at håndtere, siger Anders Krøgh og tilføjer:

– Og hvis du har brug for at overføre større beløb, kan du bruge netbanken eller mobilbanken.

Bredt samarbejde
Ud over Spar Nord har også Nordea, Nykredit, Lokale Pengeinstitutter og de øvrige banker i Regionale Bankers Forening deltaget i udviklingsarbejdet med Swipp. Tilsammen dækker bankerne bag Swipp omkring 70 procent af det danske bankmarked.

Den nye løsning bliver tilgængelig i løbet af forsommeren 2013, hvor danske bankkunder kan tilmelde sig. Tilmelding skal typisk ske via netbank eller mobilbank.

Om Spar Nord
Med næsten 325.000 kunder, cirka 1.600 medarbejdere og 90 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2012 et overskud før skat på 290 millioner kroner.

Spar Nord ejes af flere end 125.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Snart kan du ”swippe” penge med mobilen ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger