Da Charlotte Kristensen måtte træde til…

11. april 2013 - kl. 7:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Et akutopkald til et hjertestop ændrede på få sekunder sygeplejerske Charlotte Kristensens normale hjemmeplejevagt. Men som en del af projekt ”Parat til hjertestart i Frederikshavns Kommune” var den 34-årige sygeplejerske trænet til at træde til.

Det skulle have været en vagt ligesom alle andre.

Fire timers hjemmebesøg på den faste rute hos ældre, yngre cancer patienter og psykiske syge i Frederikshavn Kommune. En halv times frokost fra 12-12.30. Før en eftermiddag fyldt op med flere besøg og journalskriveri på plejehjemmet den sidste time inden fyraften.

Sygeplejerske Charlotte Kristensen pakker sin hjemmeplejebil, som hun har gjort hundredvis af gange før. Foran hende venter en dag, der på ingen måde vil blive som de andre. En dag, som vil teste hendes ro og professionalisme, få adrenalinen til at pumpe hurtigt rundt i kroppen og indprente sig i hukommelsen for altid.

Alt det ved hun ikke, da hun tjekker ind og hilser på den sygeplejerske-studerende, der skal med hende på vagt den januardag i 2013. De småsludrer lidt og er på god bølgelængde fra start. Da de går ud til bilen, griber Charlotte som det sidste sin hjertestarter-telefon, som alle hjemmeplejebilerne i Frederikshavn er udstyret med.

En telefon, der er direkte koblet op til alarmcentralen, og som gør, at alle udekørende sygeplejerske og hjemmeplejere på sekunder kan blive kaldt, hvis en i kommunen falder om med hjertestop, og de er tættest på.

”Det bliver nu nok ikke relevant på din første vagt,” forsikrer Charlotte Kristensen den sygeplejerske-studerende om, ”men derfor skal vi selvfølgelige have den med og være parate…”

De står midt i en sårpleje-behandling af en yngre kvinde i 30erne, da telefonen uden varsel begynder at hyle. Lyden er så høj, at det kan høres flere huse væk. Charlotte kigger hurtigt på telefonen. Det er ikke et prøvekald ligesom de andre gange. Denne gang er det alvor.

Hun vurderer situationen. Den yngre kvinde, som de er midt i at behandle, er ikke i akut behov og kan godt klare sig. Det er der efter alt at dømme en anden, der ikke kan. Hendes øjne scanner adressen, der står på telefonens display. Det er tæt på. Hun træffer en hurtig beslutning.

De må af sted. Hun fortæller den yngre kvinde, at de er blevet kaldt til et hjertestop, og at de bliver nødt til at køre. Hun trykker ”klar” på telefonen, tre minutter efter er de fremme ved den angivne adresse.

Huset ser tomt ud. Der er intet lys, døren er låst, og ingen reagerer, da de banker hårdt på døre og vinduer. Charlotte registrerer dog, at der fornylig er ryddet sne. Hun sender den sygeplejerske-studerende rundt om huset for at tjekke, om der er en bagindgang.

Selv ringer hun til alarmcentralen, der bekræfter, at det er den rigtige adresse. De siger, hun skal slå et vindue ind. Inden hun når så langt, lyder det bagfra huset: ”Jeg har fundet en dør…”

Charlotte løber derom og går først ind. Adrenalinen kører rundt i kroppen, men hun er også fattet. Hun har to gange tidligere været med til hjertelungeredning, så hvis det er det, der skal til, er hun parat.

Det første, hun ser, da hun kommer ind i den smalle gang, er en ældre kvinde, der står med en telefon i den ene hånd, mens hun med den anden forsøger at holde sin mand oppe. Hun fremstammer et: ”hjælp mig, hjælp mig.”

Charlottes ser på manden. Hendes første tanke er: ”Han er død!” Han er hvidgul i hovedet, har lukket øjne, trækker ikke vejret og er helt slap. Det er svært at få ham ned at ligge. Gangen er så smal, at hun dårligt selv kan være der.

”Har din mand løse tænder…”, spørger hun konen. Charlotte er bange for, at han skal blive kvalt, når de skal i gang med mund til mund. Hun flår skjorten af og klipper undertrøjen op. Det hele foregår nærmest pr. refleks. Men inden hun går i gang med hjertemassagen, beder hun konen gå ind ved siden af. Det kan være voldsomt at se på, forklarer hun uden at fjerne blikket fra manden på gulvet.

Allerede i bilen på vej derhen, har de aftalt, at hun giver hjertemassagen, mens den sygeplejerske-studerende giver mund-til-mund: 30 tryk og 2 indblæsninger. Charlotte gør hjertestarteren klar. Hun sætter elektroderne på brystet af ham og støder. Det gentager sig. Pladsen er så trang, at hun er bange for ikke at kunne holde nok afstand.

”Jeg var ikke bange. For han var jo død. Jeg kunne ikke gøre noget forkert, nåede jeg at tænke. Det kunne kun blive bedre og forøge hans chancer for overlevelse, at vi var der.”

Efter andet stød begynder hjertet at slå, og manden får farve i kinderne igen. Efter 7 minutter er ambulancefolkene fremme. De tager over og gør manden klar til afgang. Der går dog 10-15 minutter yderligere, før de kan flytte ham.

Charlotte går sammen med paramedicineren ind i stuen til konen. Hun sidder chokeret på en skammel og kigger ned i gulvtæppet. Beskeden fra ambulanceføreren er kort og direkte: ”Hjertet slår, men han trækker ikke selv vejret. Det er stadig meget kritisk. Det skal du vide…”

Charlotte og hendes kollega begynder at rydde op. De siger farvel til konen, der i mellemtiden har fået tilkaldt sin søn. Konen trækker hende ind til sig og giver hende et langt og ordløst knus. Da hun og den sygeplejerske-studerende atter sidder i bilen taler de det hele igennem. Kort efter kører de tilbage til den yngre patient, de i al hast måtte forlade.

Dagen efter får Charlotte Kristensen at vide, at manden er død på hospitalet. Konen fortæller, at han havde haft det godt til det sidste. De havde siddet om morgenen og hygget sig med kaffe og morgen-tv, inden han var gået ud for at skovle sne. Da han var kommet ind igen, havde han pludselig fået det dårligt og var faldet om i gangen.

Et stik af ærgrelse jager igennem hende, men også en stille glæde over, at de trods alt gjorde, hvad de kunne. De gav manden en chance til, selvom det ikke lykkedes.

Parat til Hjertestart i Frederikshavn Kommune

• Er et samarbejdsprojekt mellem Hjerteforeningen, Region Nordjylland, Frederikshavn Kommune og TrygFonden. Formålet er at øge chancerne for overlevelse i Frederikshavn Kommune via en mange-strenget indsats.
• Ca. 3.500 får hvert år hjertestop i Danmark. I Frederikshavn er der cirka et hjertestop om ugen.
• Alle kørende hjemmeplejere i Frederikshavn Kommune er blevet uddannet i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter. Via et SMS system er hjemmeplejen koblet op med AMK-vagtcentralen og kan derfor træde til med kort varsel.
• Alle borgere, der bor eller arbejder i Frederikshavn Kommune, kan tilmelde sig gratis kurser i hjertelungeredning indtil 1. oktober. Undervisningen forgår bl.a via private virksomheder, på skoler, i foreninger og i lokalmiljøet.
• Formålet med projektet er at gøre flere mennesker i Frederikshavn Kommune parate til at træde til ved hjertestop og sammen med hjemmeplejens indsats øge chancerne for overlevelse efter hjertestop. Læs mere på www.parattilhjertestart.dk