Frivillig arbejdsdag på den gamle krogrund
9. april 2013 - kl. 0:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Voerså Byudvikling indkalder til frivillig arbejdsdag på foreningens grund ved åen, der skal finde sted lørdag 20. april fra kl. 09.00.
Formand Gynther Mølgård håber, at rigtig mange vil deltage og møde op med godt humør og kræfter samt medbringe redskaber som traktorer, bobcat, trailere, rive, skovle samt andre brugbare maskiner til jordarbejde.
I øjeblikket udfører Frederikshavn Kommune et beskæftigelsesprojekt på grunden med opretning af åbredderne og klargøring til opbygning af terrasser og siddepladser på skrænterne samt opbygning af en multiplatform, der kan skydes ud over oven. Alt dette arbejde har skabt en del virvar og turbolens på grunden, og der er brug for en del folk til oprydningen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frivillig arbejdsdag på den gamle krogrund' til en bekendt