
Rekordindsamling hos Kræftens Bekæmpelse i Sæby
8. april 2013 - kl. 2:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
140 indsamlere i alle aldre samlede 134.000 kr. ind i Sæby og omegn. Det største beløb i mange år.
Takket være en stor indsats fra indsamlerne og generøse givere endte dagen med at blive en god dag, siger kampagneleder Ditte Knudsen. Alt klappede, så alle gader og stræder blev besøgt, så hvad mere kan man forlange, jo måske lidt mere varme, men det er glemt nu.
På landsplan blev der også indsamlet et rekordstort beløb nemlig 33.5 millioner, så der er grund til at være glade og stolte over en fantastisk indsats af ikke mindre end 28.000 indsamlere.
2 kommentarer til “Rekordindsamling hos Kræftens Bekæmpelse i Sæby” under annoncerne.
Efter en fantastisk landsindsamling i Kræftens Bekæmpelse i går, kan vi glæde os over, at vi var så mange i byen og på landet der “Viste Flaget” – på billedet er det de flittige indsamlere fra Hørby der viser flaget. Det nytter – Kræftens Bekæmpelse gør en forskel 🙂
Husk det er i aften Charlotte Bircow fortæller om sin kræftsygdom i Manegen kl. 19. Der er endnu flere pladser – så kom bare lige til døren 🙂 Du kan høre om hvordan Charlotte Bircow fandt sin vej gennem krisen.