Lærere og elever mødes i klubhuset…

Lærere og elever mødes i klubhuset…

8. april 2013 - kl. 2:33 - af

Lærerne er lockoutet og eleverne har kun få timers undervisning, men det forhindre ikke fantasi og kreativitet i at udfolde sig på mange andre måder.

Hver dag ugen igennem er lærere og elever fra Torslev Skole mødtes i ØVI’s klubhus, hvor der har været tilrettelagt forskellige aktiviteter. I det hele taget har lærerne i deres let genkendelig neogrønne t-shirts ugen igennem været meget synlige i det lokale bybillede. (se FB-siden Torslevbanden)

Hver morgen har de indledte dagen med et møde op ved Torslev Skole, og bagefter er de i klubhuset, hvor de har tilrettelagt forskellige tilbud til eleverne. Via SMS’er, mails, Facebook og lignede, har rygtet bredt sig blandt byens børn, der ugen igennem er mødt op i forskellige aldersgrupper for at deltage i dagens tilbud. En dag var det således Udskolingen, der udfordrede hinanden i fodbold, eller de kunne få hjælp til at skrive konfirmationssange. En lille gruppe elever tog sammen med en lærer turen på cykel til Sæby, hvor de ledsagede løberne, der løber med kuglepensstafetten. (se og FB-siden – Løb for den gode skole.) Senere på dagen delte lærerne ”Rævekager fra KL” ud på torvet i Østervrås midtby.

Stjerneløb og bannere
Mellemtrinnet mødtes torsdag, hvor de kunne vælge mellem Stjerneløb og fodbold. Lærerne agerede poster rundt i byen eller stod i spidsen for en hurtig fodboldturnering på stadion. Der er lidt delte meninger blandt eleverne. Nogen synes det er rigtig fedt at have fri fra skole, mens andre blankt indrømmede, at de keder sig. – Der er ingen tvivl om, at flere elever er glade for denne her mulighed, udtaler lærerne, og for mange af dem har det rigtig stor betydning i forhold til deres sociale fællesskab.

Lærerne deltog senere i et optog ved Frederikshavn Rådhus for at møde medlemmerne af kommunens Børne- og Ungeudvalg, der holdt møde denne dag. Politikerne blev opfordret til at lægge pres på KL for en løsning på konflikten.

Fredag blev der fabrikeret bannere til den store guldmedalje, for AaB’s Superligatrup ville senere på dagen kommer til Østervrå for at træne på stadion og give autografer i klubhuset. Spar Nord havde i den forbindelse udskrevet en konkurrence om det flotteste banner, lærerne lod sig også inspirer til et flot banner, der ikke overraskende havde taget udgangspunkt i den aktuelle situation.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lærere og elever mødes i klubhuset...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger