
Konflikt: Sæbynit skriver lockout-sang
7. april 2013 - kl. 11:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Jette Klarup, der er lærer på Vestbjerg Skole, men opvokset og stadig bosiddende i Sæby, har netop skrevet en rigtig ørehænger af en lockout-sang.
Ideen til sangen opstod efter tirsdagens store lockoutmøde, hvor Jette og en kollega blev enige om at skrive stikord ned til nogle små slagsange, som kunne anvendes ved kommende lockout møder og demonstrationer, men ideen udviklede sig og blev til en sang, som henvender sig til KL i et forsøg på at få dem til at tænke over, at det er børnene de tramper på, og at lærerne gerne vil undervise og samtidig være velforberedte.
Sangen har fået titlen ”Kære KL”, tekst og musik er skrevet af Jette Klarup og fremføres af lærere fra Vestbjerg Skole.
For tiden arbejdes der på, at sangen skal opføres onsdag den 10. april ved et arrangement i Ålborg, der hedder ”Scenen er din”. Et arrangement som lærere fra Aalborg står bag.
Hvis du ikke allerede har hørt sangen, kan du høre den her.
En kommentar til “Konflikt: Sæbynit skriver lockout-sang” under annoncerne.
Jeg synes det er en fantastisk idé. Jeg er vild med tanken om at vise sagen fra lærerenes synsvinkel.
Jeg har også fundet en anden video på Youtube med næsten samme indhold. Den er bare lavet af nogle lærere fra Helsingør.
Jeg er meget interesseret i alt det her med lockout. Jeg håber at KL og lærerene snart kommer til et forlig.
M. V. H.
Astrid Skalkam
15 årig pige med stor interesse i at lockouten stopper.