Generalforsamling blev et tilløbsstykke

Generalforsamling blev et tilløbsstykke

4. april 2013 - kl. 9:42 - af

Frederikshavn Teaterforening afholdt onsdag aften en generalforsamling der blev noget af et tilløbsstykke.

Før den ordinære generalforsamling var der besøg af Byrådsmedlem Birgit S. Hansen der tilkendegav, at hun er stolt over, at der i Frederikshavn Kommune er en teaterforening med frivillige ildsjæle der i den grad vægter værts skab og kultur til alle. Her føler man sig virkelig som gæsten i centrum. Tak for det udtrykte Birgit Hansen.

Den ordinære generalforsamling blev styret med kyndig hånd af Mogens Dam og de 87 teaterglade gæster der kom og fik en grundig gennemgang af året i en af Danmarks mest aktive teaterforeninger.

En sæson med alt lige fra musikforestillinger, store dramaer til børneforestillinger er rullet over scenen i Det Musiske Hus.

Dette blev gennemgået i formand Betty Rodes beretning og der var efterfølgende flere i salen der udtrykte stor glæde og begejstring for det arbejde bestyrelsen lægger for dagen, som en udtrykte det ”sikke et engagement i har som bestyrelse, vi er utroligt privilegere som gæster at komme til et hus, hvor jeres ”gnist” brænder igennem – fortsæt endelig med det – vi er dybt taknemmelige”.

Så bliver man som bestyrelse godt nok stolt, tak for det kære gæster J

Bestyrelsen havde flere valg og der var genvalg over hele linjen, specielt kan nævnes, at de stærke damer der var på valg, nemlig Betty Rode, Annelise M. Pajhede og Lilly Pedersen alle blev genvalgt for en 2 årig periode.

Regnskabet blev gennemgået af kasserer Anette H. Sørensen og viste en bestyrelse der varetager foreningen på en ansvarlig måde og har styr på finanserne.

Efter den ordinære generalforsamling blev næste sæson gennemgået og der blev uddelt brochurer og der blev taget imod bestillinger. Vi har igen en flot buket af spændende forestillinger – de kan alle ses på vores hjemmeside www.frederikshavnteaterforening.dk hvor man efter den 14/4-2013 kan bestille lige præcis det man synes er mest interessant, og det er jo nemt, bestil, betal og print, så er man klar til gode oplevelser.

Husk teater skal ses i en rigtig teatersal omgivet mennesker man kan holde den gode dialog med, både før og efter.

Gæsterne gik hjem efter en god snak med de andre teaterglade fæller og det er altid dejligt når de siger, at ”jeg tager lige lidt ekstra brochurer med hjem, for vi skal have mange i teateret” – så har vi virkelig gjort en forskel, slutter en stolt formand Betty Rode.

Sidst men ikke mindst var det dejligt at Direktør Per Malmberg, trods en hektisk kalender valgte at deltage denne aften sammen med os.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling blev et tilløbsstykke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger