
Smuk og varieret kirkekoncert i Sæby Palmesøndag
2. april 2013 - kl. 8:19 - af Henrik Christensen
Palmesøndag dannede Sæby kirke, den smukke rammen om en forårskoncert med sangerparret Tove Hyldgård og Tony Landy.
Koncerten var arrangeret af den fælles humanitære fond for Odd Fellow logerne i Frederikshavn og blev overværet af ca. 250 veloplagte publikummer fra store dele af Vendsyssel.
Koncerten begyndte kl. 16, hvor formanden for fonden Preben Houbak Sørensen, bød publikum velkommen.
Tony Landy og Tove Hyldgård, indledte med en afdeling af sange fra kendte Wieneroperetter, hvorefter man blev ført igennem nogle arier fra den italienske operaverden.
Da koncerten var annonceret som en forårskoncert, var det naturligt at ”Den blå anemone” af Kaj munk, blev sunget.
Efter dette var stemningen lagt, og kunstnerne gav et potpourri af danske sange fra højskolesangbogen, der efter nogle sange fra danske operetter og endnu lidt Wienermusik, for til sidst at slutte med den meget populære og smukke sang, ”Når igen det er slut på en dejlig dag”.
Alt i alt en meget varieret, smuk og veludført koncert, hvor der var noget for enhver smag, et veloplagt publikum og meget smukke rammer, på en solbeskinnet kølig Palmesøndag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Smuk og varieret kirkekoncert i Sæby Palmesøndag' til en bekendt